Nyt om navne

Untitled image

40 års jubilæum

Hanne E. Hansen

Agri Nord

Den 15. februar kan økonomiassistent Hanne E. Hansen fejre sit 40 års jubilæum i Agri Nord. Hun sidder til dagligt på kontoret i Aalborg, hvor hun laver bogføring, momsopgørelser, årsrapporter og skatteregnskaber.

Hanne E. Hansen er udlært i 1975 hos en revisor i Aalborg.

Hun har stadig kunder, som hun har haft, lige siden hun startede, og i et tilfælde har hun haft både bedstefar, far og søn som kunde – altså tre generationer.

Når hun ikke laver regnskaber i Agri Nord, bruger hun tid sammen med sin familie, som udover ægtefællen tæller en søn og en datter og fire børnebørn.