Nyt om navne

Untitled image

25 års jubilæum

Karina Møller Bak

Agri Nord

Torsdag den 1. august kan økonomiassistent Karina Møller Bak fejre sit 25 års jubilæum i Agri Nord.
Efter endt HH-uddannelse på handelsskolen i Hobro, blev hun ansat som elev i 1994 i det daværende Aalborg Amts Landboforening på Hadsund-kontoret.
Karina Møller Bak har været med gennem to fusioner, og sidder i dag på kontoret i Hobro.
De primære arbejdsopgaver vedrører selskabsregnskaber, skatte- og årsrapporter og Summax.
Når Karina Møller Bak ikke er på arbejde i Agri Nord, bruger hun tiden med sin mand og to børn i huset og haven i Valsgård lige udenfor Hobro.
Jubilæet fejres internt med kollegaerne.