Nyt om navne

Untitled image

Nyt job

Mette Ladegaard

LMO

Den 1. oktober er 47-årige Mette Ladegaard startet som journalist i LMO’s Foreningssekretariat. I jobbet skal Mette i tæt samarbejde med de midt- og østjyske landbo- og familielandbrugsforeninger styrke kommunikationen og sikre synlighed over for både omverdenen og foreningens medlemmer.
Mette Ladegaard har solid erfaring fra den politiske verden. Hun kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent ved Ikast-Brande Kommune, hvor hun i næsten 10 år har løst en bred vifte af kommunikationsopgaver, herunder presse, strategisk kommunikation og storytelling.
Forud for sin tid i Ikast-Brande har Mette arbejdet som kommunikationskonsulent ved Kolding Kommune. Hun er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet.