Nyt om navne

Untitled image

40 års jubilæum

Peder Gad

Brødr. Ewers A/S

Afdelingsleder Peder Gad, Brødr. Ewers A/S i Toftlund, kan torsdag 1. august fejre 40 års jubilæum i korn- og foderstofbranchen i det sønderjyske midtland. Peder Gad blev 1. august 1979 ansat som handelselev ved det privatejede Sønderjyllands Korn i Skodborg, og han skiftede derefter til den store afdeling i Toftlund.
I forbindelse med salget af Sønderjyllands Korn til KFK og siden i 2002 salget af en del af KFK, herunder afdelingen i Toftlund, til Brødr. Ewers A/S, fulgte Peder Gad med, og han har de sidste 17 år spillet en stor rolle i forbindelse med, at Brødr. Ewers A/S har udviklet afdelingen i Toftlund og er blevet en væsentlig spiller på markedet for bl.a. kvægfoder i Sønderjylland.
Peder Gad har gennem årene beskæftiget sig med ekspedition, disponering, salg og køb af grovvarer.