Nyt om navne

Untitled image

Nyt job

Tobias Jensen

BJ-Agro

Tobias Jensen, 27 år, er per 1. februar ansat som planteavlsrådgiver hos rådgivningsvirksomheden BJ-Agro i Hovborg. Han har netop færdiggjort en kandidat i agrobiologi ved Aarhus Universitet, hvor han har haft særligt fokus på kartofler.

Tobias Jensen er søn af Benny Jensen, direktør i BJ-Agro, og følger således i sin fars fodspor ind i kartoffel- og planteavlsbranchen.

Det første stykke tid hos BJ-Agro vil være en naturlig oplæringsperiode, hvor Tobias Jensen blandt andet vil arbejde med paragraf 3 arealer, markplaner, EU-ansøgninger og markprogrammet Næsgaard. Derudover skal han med de andre rådgivere på bedriftsbesøg.