Nyt om navne

Untitled image

25 års jubilæum

Vagn Hundebøll

DLG

Vicekoncerndirektør for produktion og logistik Vagn Hundebøll har 25-års jubilæum i DLG-koncernen d. 1. juli 2019.
Vagn Hundebøll er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet, og kom ind i DLG, da koncernen overtog Dangrønt Products. Han har dermed været i DLG's datterselskaber siden 1994, og fik i 2010 ansvaret for koncernens transport, drift, logistik og produktion.
Udover at stå i spidsen for udrulningen af LEAN-metoder i DLG, har han løbende udfordret og udviklet koncernens logistik set-up. Han har også markeret sig internationalt, bl.a. som formand for EU-kommissionens rådgivende udvalg for tørret foder i 2002-2006. Desuden har han været formand for KISAM - brancheorganisationen for danske tørrerier i mere end 10 år. Jubilæet markeres privat.