Nem debut med friskgræsfoder: Vi stopper en uge, før dagsfrosten kommer

Fjerntliggende græsmarker skal ikke længere passere gennem en finsnitter og ensilagesiloerne, inden de havner på foderbordet hos Jen-Bernhards Knudsens godt 150 malkende DH-køer.

Det sørger en nyindkøbt irsk friskgræshøster for på den økologiske bedrift Øster Vejvad ved Sørvad.

Netop arronderingen med mulighed for knebent græsareal omkring staldbygningerne er den primære begrundelse i at kunne hente to læs frisk græs ind hver dag til opfodring.

»Vi har fem kilometer ud til de fjernest beliggende marker, så vi har før brugt rigtig meget græsensilage om sommeren«, siger Jens-Bernhard Knudsen.

Debuten med friskgræsfodring i det ganske græsrige efterår har været nem, og foderbordet er som slikket om morgenen.

Ydelsesfald vendt til stigning

Det forventelige ydelsesfald i takt med, at efterårsafgræsningen bliver ringere og ringere, er ikke bare bremset med frisk udlægsgræs, men er faktisk blevet vendt til en mindre ydelsesstigning.

Ydelsen er dog overordnet set på vej ned på bedriften, men det har andre årsager.

»Vi har hidtil ligget på 11.000 kg EKM pr. årsko, men ydelsen er på vej ned, efter at vi er stoppet med at malke tre gange i døgnet. Vi håber at kunne fastholde 10.000 kg«, forklarer Jens-Bernhard Knudsen

Kort tilbagebetalingstid

Samtidig med at græsandelen er øget til syv kg tørstof pr. ko pr. dag med friskhøstet græs, er der taget korn og kraftfoder ud af foderplanen.

Det skal sammen med den øgede græsandel i fremtidens fodring sikre en tilbagebetalingstid for den 375.000 kroner store investering på blot to år.

En sidegevinst er, at det nu også letter presset lidt på græsarealerne tættest på staldbygningerne i forhold til sædskifte og udlæg af nyt græs.

Samtidig øges selvforsyningsgraden, græsudbytterne hæves, og der spares ensileringsomkostninger og lagertab på det græs, der nu fodres op i frisk tilstand. Samlet set har det hævet restbeløbet pr. ko pr. dag med fire-fem kroner til nu over 60 kroner.

Afhængigt af, hvordan efterårsvejret arter sig, og hvornår frost og sne kommer, forventer Jens-Bernhard Knudsen at have græs nok på de nuværende 45 hektar udlægsmarker frem til midten af november, svarende til ca. en hektar høstet og udfodret pr. dag.

»Vi stopper en uge, før dagsfrosten kommer«

Om alt går vel, er Jens-Bernhard Knudsen færdig med opfodre frisk græs fra sine 45 ha udlægsmarker omkring 15.-20. november.

»Vi stopper en uge, før dagsfrosten kommer«, understreger han dog.

Forrige år kørte Danmarks første friskgræshøster sidste træk 6. december, mens første læs i år blev hentet 7. maj.

Jørgen S. Madsen, der hentede den første vogn til Danmark forrige år og siden har solgt ni mere til landmandskolleger via firmaet MaksiGrass, vurderer dog, at han i år godt kunne være begyndt allerede 20. april.

Husk høj stub i efteråret

Dermed opnås mulighed for at køre med et meget højt græsoptag i mindst syv måneder om året gennem en kombination af afgræsning om dagen og staldfodring med friskhøstet græs om natten - eller omvendt, hvis f.eks. sommervarmen hæmmer køernes ædelyst på græs om dagen.

Jørgen S. Madsen har i sin egen besætning frem til seneste opgørelse 1. oktober opnået et samlet græsoptag på 2.100 kg tørstof pr. ko.

Det er vigtigt at sætte en relativt høj stub i græsset ved sen høst, men stubhøjden kan relativt let justeres på MaksiGrass-vognens tromlehøster.

Vognens lave egenvægt på under 10.000 kg med læs og græsdæk på tandemakslen gør sammen med det lave trækkraftbehov på 100-125 hestekræfter også, at kørslen på marken bliver relativt skånsom. I praksis ses ingen spor efter få dage.