Landbrugets gylle skaber grøn biogas for milliarder, men betalingen fra de store biogasselskaber udebliver. "Biogasselskaberne tromler hen over landbruget og landmændene", siger formand for Landbrugets Biomasseleverandører.
"De vil ikke betale for gyllen, de vil have vores klimakreditter gratis, og nu kører de foderegnede biprodukter i biogasanlæggene!"
Erling Christensen, fmd. for sammenslutningen af Landbrugets Biomasseleverandører, LBBL, har svært ved at finde lyspunkter i den langvarige konflikt mellem gylleleverandører og de store biogasselskaber.
Konflikten handler om betaling for den gylle, husdyrproducenterne leverer til de store biogasanlæg. Parterne er LBBL og 17 lokale leverandørforeninger på den ene side, og de tre store, internationale biogasselskaber Nature Energy, Bigadan og E.ON på den anden. Resultaterne lader vente på sig, set med landmændenes øjne.
"Vi står i en situation, hvor statsstøtten til biogas havner i de store, internationale biogasselskabers pengekasse mens værdien af husdyrgødningen til biogas trækkes ud af dansk landbrug. Vi sidder tilbage med omkostningerne og de lange kontrakter uden mulighed for at få en forretning ud af det", siger Erling Christensen.
"Biogasselskaberne tromler hen over landbruget og landmændene".
Lukrativ forretning
Forhandlingerne mellem landmænd og store biogasselskaber har varet mere end et år og en aftale er endnu ikke landet.
I øjeblikket er det ifølge LBBL kun de mindre og landmandsejede biogasselskaber, der giver en ’fair’ betaling for den gylle, landmændene leverer, mens de store biogasselskaber som oftest ingenting betaler udover ’naturalier’ i form af afgasset gylle, transport o.a. Den situation er helt uholdbar, mener LBBL, som henviser til, at markedet for biogas har ændret sig voldsomt i de senere år.
Det forudså ingen, da landmænd efter - set i bakspejlet - fejlslagne råd fra egne rækker, tegnede langvarige kontrakter på både 10 og 15 år for at sikre udviklingen af biogas.
Nu er biogas-udbygningen veletableret og sikret, og produktionen af biogas er med LBBLs ord blevet en ’ekstremt lukrativ forretning’.
LBBL har beregnet, at produktionen i 2022 vil indbringe biogasselskaberne 11 kr. pr. kubikmeter biogas, heraf tre kroner i statsstøtte pr. kubikmeter.
Mælkeproducent Erling Christensen, fmd. for LBBL og for leverandørforeningen til Sønderjysk Biogas, satser på, at forhandlingerne med biogasselskaberne vil munde ud i, at landmændene sikres en fortjeneste på gylle til biogas, der afspejler gaspotentialet. Foto: John Christensen
Skal afspejle værdien
Den fortjeneste bør biogasselskaberne dele med landmændene, som leverer 75 pct. af råvarerne til biogasanlæggene, mener LBBL.
"Vi står med et meget værdifuldt produkt, som vi selvfølgelig skal have betaling for. En betaling, der skal afspejle gaspotentialet på samme måde, som når biogasselskaberne køber andre industriprodukter til biogas", siger Gitte Grønbæk, direktør i LBBL.
LBBL har konkret opfordret de store biogasselskaber til at afregne gyllen med mindst 14 kroner pr. ton gylle, eller ca. én krone pr. kubikmeter biometan udvundet af gyllen.
Indtil videre har biogasselskaberne dog givet et tilbud, som ifølge Erling Christensen er ’uanstændigt lavt’. Det har ikke hjulpet på stemningen, at selskaberne er begyndt at opkøbe foderegnet mask for næsen af husdyrproducenterne, selv om masken ifølge LBBL giver et lavere dækningsbidrag pr. kubikmeter metan end det, biogasanlæggene kan få fra husdyrgødning.
LBBL ser det som udtryk for, at de statsstøttede selskaber kan betale mere og hellere vil påtage sig et tab end komme landbruget i møde.
Fastslåst situation
Som modtræk i forhandlingerne har LBBL anbefalet biomasseleverandørerne ikke at indgå nye aftaler, ikke forlænge de nuværende og kun levere præcis den mængde gylle og husdyrgødning, der er indgået kontrakt på. Advarslen gælder også de ’selverklæringer’, som biogasselskaberne har bedt leverandørerne underskrive som dokumentation for, at husdyrgødningen er produceret bæredygtigt.
Der er tale om en form for klimakreditter, som afgør, om biogasselskaberne kan opnå tilskud og i øvrigt handle med dem.
"Vi advarer på det kraftigste imod, at man underskriver noget som helst", siger Erling Christensen. Han vurderer, at fastlåste situation kan hæmme de store biogasselskabers eventuelle ambitioner om at udvide biogasanlæggene, fordi de ikke kan få mere gylle, end de har kontrakt på. LBBL-formanden håber, at en kommende, nye biogasanlæg vil betyde flere anlæg, hvor landmænd eller andelsselskaber får en stor ejerandel.
"Det kan forhåbentlig sikre ordnede forhold i fremtiden".
I mellemtiden fortsætter nervekrigen mellem biomasseleverandørerne og de store biogasselskaber.
Faktaboks
LBBL
- Landbrugets Biomasseleverandører har 17 leverandørforeninger og 947 landmænd som medlemmer.
- LBBLs formål er at sikre landmændenes interesser under den stærke udbygning af biogasanlæg.
