Nevø overtog fødegård og fik bedste vårbyghøst i 30 år

I mere end 30 år har vårbyggen aldrig været så god på Munkebo.

Britta Pedersen er skolelærer, og har foto som sin store hobby. Og 11. august gik flere ting op i en højere enhed for Britta, der altid har drømt en særlig fotodag. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

- Min nevø, David Spangsberg Pedersen, har overtaget min fødegård. Jeg havde altid drømt om at tage billeder af høsten, og han havde drømt om at få billeder af høsten. Så vi havde en aftale om en SMS når han gik igang, fortæller Britta Pedersen. 

Og det blev altså 11. august, at SMS´en tikkede ind hos Britta, som kørte afsted til bedriften Munkebo ved Sdr. Vejrup, for at skyde høsten af vårbyg.

- Så gik jeg rundt og hyggede mig og nød samarbejdet mellem David og hans medhjælp, Simon. Så hvordan de gjorde tingene uden at snakke. Og min bror, der havde gården med min nevø tidligere, kom også. Så det var helt en familiekomsammen, fortæller Britta Pedersen begejstret. 

Britta Pedersens bror har drevet gården på den anden side af 30 år, og kan ikke mindes at have været med til over 65 tønder i vårbyg. 

- Men David fik 90 tønder, og det var helt fantastisk, siger Britta Pedersen, som kan berette at David driver 250 hektar hvoraf de 61 er med kornafgrøder.

Og udover en hyggelig dag og gode billeder, så kan en fotodag med høst anbefales. 

- Jeg var lidt træt af det hele da jeg tog derud. Men da jeg kom hjem var jeg fyldt med glæde og energi, siger Britta Pedersen.

Med de indsendte fotos deltager Britta Pedersen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle