Nobelprisvinder om klimakrisen: - Vi har brug for en landbrugsrevolution

Netop i landbruget findes der med nobelprisvinder Steven Chus ord flest 'lavthængende frugter'.

I landbruget findes der med nobelprisvinder Steven Chus ord flest 'lavthængende frugter' i kampen for at løse klimaproblemerne.

Det skriver Videnskab.dk.

- Vi har ikke rigtigt været i humør til at gøre noget ved landbruget tidligere. Men der kan ske virkeligt store ting, hvis vi formår at gennemføre en ny landbrugsrevolution.

Sådan siger Steven Chu, da Videnskab.dk møder ham i et audiotorium i bunden af Mærsk Tårnet i København, hvor han netop har holdt en forelæsning om ‘klimaforandringer og vejen til en bæredygtig fremtid’.

Videnskab og teknologi kan fikse klimakrisen, lød det gennemgående budskab.

Og det blev leveret med en statsmands selvsikkerhed fra Steven Chu, der også er tidligere amerikansk energiminister. Endda den længst siddende af slagsen (2009-2013) og den første forsker til at sidde i en amerikansk regering i republikkens snart 250 år lange historie.

Steven Chu fik ganske vist Nobelprisen i fysik, men for 20 år siden begyndte han at dreje sin forskning mere over imod biologi, energividenskab og klimaløsninger. Nu har han også kastet blikket mod landbruget.

Landbruget står for en fjerdedel af verdens drivhusgasemissioner. Det fylder halvdelen af Jordens areal. Hvis verdens kød- og mælkekvæg var et samlet land, ville deres udledning af drivhusgasser være større end alle EU’s medlemslande tilsammen, påpeger Steven Chu ifølge Videnskab.dk.

For lige netop i landbruget findes der med Steven Chus ord flest 'lavthængende frugter' i kampen for at løse klimaproblemerne, som vi kan sætte ind på med det samme.

Et af de områder er kunstgødning.

I dag kræver det en del energi at producere kunstgødning. Samtidig løber overskydende gødning i søer og vandløb, hvor det udleder nitrat, der forurener grundvandet.

Ifølge Steven Chu kan vi i fremtiden få udbytte af landbruget med langt mindre brug af fossilbaseret gødning og pesticider. I stedet kan man bruge bakterier, fortæller professoren ifølge Videnskab.dk.

Flere steder i USA testes der i disse år - stadig i lille skala - en form for genmodificerede bakterier, der kan omdanne kvælstoffet i jorden til gødning for afgrøder som eksempelvis majs, hvede og ris.

Bakterierne ville kunne nedsætte brugen af gødning med 50 procent, vurderer Steven Chu, der mener, at bakterie-gødningen kan bidrage med store forandringer, hvis den bliver billig nok for landmænd at bruge.

Et andet emne, der ligger Steven Chu nært, er genmodificeret mad og planter, også kendt som GMO.

Vi skal blot komme over GMO-skepsissen. For vi har altid modificeret vores fødevarer, lyder det fra Steven Chu i et forsvar for GMO. Den fede og gule majskolbe, vi kender i dag, er fremavlet af os mennesker gennem de seneste 200 år. Det samme kan siges om kalkunen og mange andre fødevarer.

Den amerikanske nobelvinder peger også på, at vi i Europa er "lidt mere forsigtige med genmodificerede planter end andre steder i verden". Men vi bør rette blikket ud.

For eksempel til Bangladesh:

- I Bangladesh planter flere end 20.000 landmænd hvert år en aubergineplante, der har fået implanteret et bakterielt gen, så de insekter, der ellers spiser store dele af udbyttet, ikke længere kan lide den, forklarer Steven Chu ifølge Videnskab.dk.

- Det giver et langt større udbytte, og det er nok den retning, fremtiden peger, fortsætter han.

Hellere i dag end i morgen, påpeger Steven Chu.

Selv hvis vi stopper al udledning af drivhusgas nu, vil vandstanden eksempelvis stadig stige, fordi Indlandsisens afsmeltning ikke kan sættes på pause.

- Men de videnskabelige og teknologiske løsninger er mulige. Vi kan vikle os selv ud af vores eget rod, gentager den tidligere Barack Obama-minister.

Et opløftende budskab i en mørk og kritisk tid. Måske. Men budskabet kommer ikke uden biklang:

Vi mangler i gevaldig grad stadig den politiske vilje til rent faktisk at handle i forhold til krisen, lyder udgangsbønnen fra Steven Chu til Videnskab.dk.

- Vi har brug for, at folket lægger endnu mere pres på politikerne for at udvikle den politiske vilje til at handle. Det er ikke nok at sige: Jeg genbruger, så jeg er okay. Eller jeg kører på cykel, så jeg gør mit. At cykle er rigtig godt, men der er mange, mange andre ting, der skal gøres, slutter han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle