Landmænd går markant mindre til læge end andre

Chancen for at møde en landmand i venteværelset hos den praktiserende læge er langt mindre end den del, landmænd udgør af Danmarks befolkning. Landmænd går simpelthen sjældnere til lægen, end den gennemsnitlige dansker gør det.

Mens 85 procent af alle danskere konsulterer en læge mindst én gang om året, så er det kun 60 procent af de danske fuldtidslandmænd, der smutter en tur forbi lægen i løbet af et år.

Det viser svarene i en spørgeundersøgelse udført i oktober i år blandt de 1.300 medlemmer af LandbrugsAvisens Landbrugspanel sammenlignet med Danmarks Statistiks nyeste tal fra 2016.

Det skal gøre meget ondt

Den store forskel kommer ikke bag på specialkonsulent Bente Bendix, der er uddannet sygeplejerske og socialrådgiver og arbejder som socialkonsulent for LandboSyd, Sagro, Seges og Sønderjysk Landboforening, hvor hun rådgiver om sygdom, stress, kriser og konflikter.

"Det undrer mig ikke, at landmænd går mindre til læge. Landmænd går ikke til lægen med hvad som helst. Mange af de landmænd, jeg møder, går kun til læge, når deres kone siger, de skal. Det skal gøre fysisk meget ondt, før landmænd selv vælger at gå til læge".

"Er man selvstændig, bider man tænderne sammen. Landmænd malker køerne og fodrer grisene, selvom de har feber, eller det gør ondt i kroppen. For hvem skal ellers passe bedriften? Lægen kommer jo ikke og malker, og han skaffer heller ikke en fodermester", siger Bente Bendix.

De fleste tager et rutinetjek

Den største grund til, at landmænd går til læge, er for at få foretaget et rutinetjek. I LandbrugsAvisens undersøgelse svarer 34 procent af fuldtidslandmændene og driftslederne, at de var til læge for at få lavet et rutinetjek. Derudover går de primært til læge, fordi de er syge (29 procent) eller har en skade (18 procent).

Også deltidslandmænd går oftest til læge for at få et rutinetjek (47 procent) eller på grund af sygdom (22 procent) eller en skade (18 procent)

Meget få går til læge med stress

Kun to procent af alle fuldtidslandmændene, driftslederne og deltidslandmændene har været til læge på grund af stress.

Det er meget få, når man sammenligner med hele Danmarks befolkning, hvor det ifølge tal fra Stressforeningen er ni procent af danskerne, der årligt går til lægen på grund af stress.

I Stressforeningen er næstformand Birgitte Larsen ikke overrasket over den lave andel af fuldtidslandmænd og driftsledere, der går til lægen på grund af stress.

»At landmænd ikke går til læge på grund af stress, betyder ikke nødvendigvis, at de ikke er stressede. For der er formentlig mange landmænd, der oplever stress på grund af en tør sommer, svær høst eller en anstrengt økonomi, hvor familiens bolig - og dermed børnenes hjem og måske slægtsgården - kan komme i klemme«, siger Birgitte Larsen, der til daglig arbejder som kriserådgiver på Den Sociale Skadestue i Århus.

De færreste kender symptomerne

I sit arbejde oplever Bente Bendix, at landmænd sjældent kender symptomerne på stress og, at de derfor ikke tænker på, om de har stress.

"Jeg har aldrig mødt en landmand, der har googlet, hvad symptomerne er på stress. De færreste landmænd kender symptomerne på stress, og når jeg nævner dem, bliver de overraskede, og først derefter går de til lægen og får stillet diagnosen", siger hun.

Som en faktor, der er med til at sænke stressniveauet på landet, peger både Bente Bendix og Birgitte Larsen på den frihed, landmænd har til selv at planlægge og bestemme over deres arbejdsdag. Den kan til en vis grad holde stress væk.

En anden forklaring på, at landmænd går sjældnere til lægen på grund af stress, end gennemsnitsdanskeren gør, er, at der ifølge Sundhedsstyrelsen er flere kvinder end mænd, der oplever stress og, at LandbrugsAvisens Landbrugspanel for de allerflestes vedkommende er mænd. Yderligere peger Sundhedsstyrelsen på, at der generelt er flere byboere end landboere, der oplever stress.

Som endnu en forklaring på det lave antal fuldtidslandmænd og driftsledere, der går til lægen på grund af stress, peger Birgitte Larsen på, at landmænd er ofte bruger deres netværk, når de skal klare et problem.

At netværket står stærkt og har en stor rolle på landet, viser LandbrugsAvisens spørgeundersøgelse også. På spørgsmålet, ’hvem ville du tale med, hvis du følte dig stresset’, svarer 79 procent, at de ville tale med familie eller bekendte. Kun 15 procent ville gå til lægen, mens seks procent slet ikke ville tale med nogen.

Mens 85 procent af alle danskere konsulterer en læge mindst én gang om året, så er det kun 60 procent af fuldtidslandmændene, der har været til læge det seneste år. For driftsledere er det under halvdelen, der har været til læge.

481 fuldtidslandmænd, driftsledere og deltidslandmænd svarede på spørgsmålet.

Netværket vil være den helt store hjælper, hvis en landmand får stress. Med netværk tænkes på familie, bekendte, kollegaer og medarbejdere.
80 procent af driftslederne ville bruge netværket, hvis de fik stress, mens 72 procent af landmændene og 61 procent af deltidslandmændene ville bruge deres netværk, hvis de fik stress.

481 fuldtidslandmænd, driftsledere og deltidslandmænd svarede på spørgsmålet.