Idéjagten: Bedre tilvækst og kommunikation i kalvestalden

Når man har en bedrift med kalve og mange medarbejdere, kan det være en udfordring både at huske og overelvere instrukser til mælkefodringen.

Det har Per Hedegaard Andersen oplevet. Han driver en bedrift i Skive, hvor han har 350 malkekvæg samt normalt mellem 20 og 30 kalve. Dette har han seks fuldtidsansatte til at hjælpe sig med, og her er det vigtigt med god kommunikation.

Derfor har Per Hedegaard Andersen opfundet en løsning, der hjælper med afløsningen i kalvestalden.

"Det kom sig sådan set af, at da vi ikke havde så mange køer, så var det mest mig, der passede kalvene. Jeg havde endda selv svært ved at huske, hvad de havde fået af behandling, og det blev ikke bedre, da der også kom afløsere til," starter han sin forklaring på opfindelsen.

"Jeg kom ofte til at skrive en lang seddel til afløseren eller fylde et whiteboard godt op med beskeder."

Derfor besluttede Per Hedegaard Andersen lave en anderledes løsning til overlevering af instrukser - og det var sådan han fandt på sit såkaldte 'fodringsur', som ses på billederne.

Startede med prototype

Han startede ud med blot at lave en prototype på sin idé ved at printe ur og visere ud, for efterfølgende at laminere dem.

Dette gjorde allerede livet nemmere for de ansatte og Per Hedegaard Andersen selv, men det var ikke en særlig holdbar løsning grundet det tynde materiale.

Derfor gik Per Hedergaard Andersen over til at bruge et whiteboard med alukerne, hvor der også ville kunne blive skrevet små beskeder på.

"De to visere kan samles eller deles efter behov. Er kalven under behandling kan den ene viser sættes, hvor man er nået til i behandlingen, og den anden kan stå på mælkemængden," forklarer han om sin opfindelse.

Per Hedegaard Andersen har brugt løsningen på sin bedrift i flere år.

bedre tilvækst hos kalvene

Udover at kommunikationen mellem de forskellige afløsere i kalvestalden er forbedret, har Per Hedegaard Andersen også oplevet noget andet positivt ved løsningen - nemlig bedre tilvækst hos kalvene.

"Det ligger i, at jo færre fejl der sker, jo bedre er det for kalven. Og når kommunikationen fungerer godt, så sker der færre fejl. Tingene bliver bare nemmere, og det kommer kun kalvene til gode," forklarer han.

"Man gør tit det, der er nemmest, i stedet for det der er bedst, så det skal være nemt at gøre det rigtige. Det er for eksempel nemt på uret hurtigt at trække viseren en halv gang hen, hvis kalven kan drikke en halv lister mælk mere."

Derudover oplever Per Hedegaard Andersen også, at der er bedre observation ved eksempelvis sygdom, diarré og optrapning af mælk hos kalvene.

Kalvene har nu 1000-1100 gram i tilvækst, hvilket er steget et par hundrede gram siden løsningen blev taget i brug på bedriften.

Med sin idé deltager Per Hedegaard Andersen i Idéjagten.

Har du en god idé? Så læs med nedenfor.