Selvkørende mikservogne øger nu markedsandelen

Grundige økonomiberegninger, pæne tidsbesparelser og markant forhandleropbakning sætter gang i salget af selvkørende mikservogne.

Om fem år er hver femte mikservogn selvkørende.

Det er meldingen fra både Kvernelands danske salgschef, Torben Hehr Westergaard, og indehaver Magne Pagård, MP Maskincenter i Drengsted mellem Skærbæk og Løgumkloster.

Magne Pagård har solgt tre af de seks selvkørende Siloking-mikservogne, der er leveret fra Siloking-importøren Kvernelands fem fodringskompetencecentre rundt i Danmark siden 1. oktober 2015 og har derfor noget at have den optimistiske prognose i.

Det er kombinationen af flere faktorer, der nu ser ud til at give de selvkørende mikservogne en markant markedsandel.

Klar satsning

Det er en kombination af flere faktorer, der har øget salget af de selvkørende mikservogne, vurderer såvel importør som forhandler.

Kverneland har, i tillid til produktkvaliteten fra den tyske producent, der udelukkende producerer mikservogne, med virkning fra årsskiftet etableret en backup-service, så kunder til både bugserede og selvkørende mikservogne altid får stillet en demovogn til rådighed efter senest seks timer ved nedbrud på deres egen.

Desuden giver specialiseringen med kun fem forhandlere i sig selv et løft af salg og service med nødvendige reservedele på lager og efteruddannede servicefolk på værkstedet.

Sparer penge hver dag

Men især vinder de selvkørende mikservogne frem på grund af bedre økonomi og markante tidsbesparelser.

»Det er ofte nogle mere komplekse beregninger og overvejelser, der ligger bag købet af en selvkørende mikservogn. Men beregningerne viser, at de fleste steder kan der spares mellem 200 og 400 kroner om dagen i omkostninger ved at fodre med en selvkørende mikservogn frem for en bugseret.

Dertil kommer en mærkbar tidsbesparelse, både ved selve fodringsarbejdet og i eftersyn og vedligehold, fordi alle opgaver klares med en maskine mod før tre,« forklarer Torben Hehr Westergaard.

Endelig er markedet i blandt andet Tyskland nu så stort også for brugte selvkørende mikservogne, at Kverneland forventer at kunne tilbyde attraktive byttepriser omkring 4.000 driftstimer, hvor vognene så renoveres og sælges.

Faktaboks

Siloking SelfLine 4.0 

  • Ny generation selvkørende mikservogn fra den tyske specialist Siloking med over 1.300 enheder i drift
  • Kommer med ny og større kabine, nye og mere økonomiske og momentstærke Volvo-motorer (Tier 4 Final-godkendte)

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.