Fredede bygninger forfalder

En undersøgelse lavet af BYFO vil kortlægge fredede bygningers funktion og forfald

Fredede bygninger uden funktion står tomme og forfalder, fordi ejere ikke har råd til at vedligeholde dem.

»Vi ved, at der især på landbrugsejendomme er fredede bygninger, som ikke er i brug længere, og som ikke kan få en ny økonomisk bæredygtig funktion. Det kan det ikke lade sig gøre uden radikale ændringer, hvor fredningsværdierne lider ødelæggende overlast. Det er et problem, man ikke skal undervurdere, fordi ejerne er forpligtet til ”at holde bygningerne tæt på tag og fag.” Nogle gange tvinges ejerne til at foretage kostbare istandsættelser, som ikke har en chance for at blive forrentet,« fortæller formand Birthe Iuel.

Bygnings frednings foreningen (BYFO) har til foreningens medlemmer rundsendt en spørgeskemaundersøgelse, der skal kortlægge de fredede bygningers anvendelsesgrad. Spørgeskemaet er sendt ud til 2.300 medlemmer, og svarfristen slutter i dag. Den skal være med til at illustrere en problematisk tendens, som BYFO vil ændre. Når en bygning er fredet, skal ejeren selv betale vedligeholdelsen. Der er oftest tale om tomme driftsbygninger. Vedligeholdelse kan løbe op i et meget højt beløb, der kun vil være en udgift. Et foreløbigt resultat af undersøgelsen viser, at over halvdelen af dem, der har svaret, har en fredet bygning uden funktion

»Vi vil rigtigt gerne tage dette problem op politisk, Hvis man mener, vi som samfund er så rigt, at vi har råd til den luksus det er, at have historiske bygninger stående tomme, fordi de skal fortælle vore børn og efterkommere den kulturhistorie bygningerne er udtryk for, så er det ok. Man kan bare ikke overlade den opgave til den enkelte ejer« siger formanden.

Faktaboks

Fredede bygninger

  • BYFO undersøger funktionstømte bygninger
  • Uden funktion forfalder bygningerne
  • Vedligeholdelse er ejerens ansvar
  • En fredet bygning må ikke ændres,
  • Anses som kulturarv

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle