Mælkeproducenter verden over gisper for ikke at drukne i flodbølgen af mælk. Arla rider som virksomhed solidt på bølgen ved at tage markedsandele - men topchef Tuborgh lover ingen snarlig bedring og redning.
Der var hverken forårstegn, spirende optimisme eller andre positive beskeder fra Arla-topchef Peder Tuborgh, da han onsdag holdt pressemøde om koncernens årsregnskab.
Ikke hvad angik mælkeprisen i hvert fald. For mælkeproducenterne har ikke udsigt til snarlig bedring. Selv om Arla som virksomhed har klaret sig bedre end konkurrenterne det sidste år, når mejeribossen selv skal sige det, så er faktum stadig, at Arla-indtjeningen var den laveste i fem år - og at det langt fra er nok til, at andelshaverne kan leve af det på længere sigt.
Tuborgh kunne end ikke garantere, at bunden er nået.
»Den generelle opfattelse er vel, at vi er på eller ved at være på det laveste niveau, man kan forestille sig,« siger han.
»Men for at 2016 skal begynde at vende, skal vi se, at den vækst, der er i Europas mælkemængde, skal fløje af. Den behøver ikke at blive negativ, men der er simpelthen for meget gang i den lige nu til, at markederne både inden for og uden for Europa kan absorbere det. Så længe det er sådan, kommer vi ikke ud af det her,« mener han.
Peder Tuborgh nævner, at produktionen i Danmark og Holland stiger 10 procent, mens England og Tyskland pt. hælder 4 procent mere i mælketankene. Irerne spurter derudad med mellem 25 og 30 procent.
»Hvor længe det kan blive ved, ved jeg ikke. Det er jo noget, den enkelte landmand skal gøre op med sig selv, om man kan få effektivitet ud af at producere,« siger han og viger behændigt uden om at svare på, hvilket lands mælkeproducenter, der vil tabe konkurrencen om fremtidens produktion.
Pulvertårnenes rædsler
Forretningen Arla mærkede også de store skvulp på verdensmarkederne i 2015, og omsætningen faldt med 3 procent. Peder Tuborgh gjorde dog på pressemødet en del ud af at fortælle, at det kunne have været betydeligt værre.
» I 2015 har vi, på alle de markeder vi fokuserer på i Europa, taget markedsandele. Det er vi glade for, for alternativt var det gået i pulvertårnene,« fortalte han.
Trods den øgede mælkemængde, 622 mio. kg mælk for hele Arla Foods, har koncernen holdt den andel af mælken, der går til trading, på under 20 procent.
»Trading er virkelig et råddent marked. Prisforskellen mellem trading og brandede produkter har aldrig nogensinde været så høj,« forklarede han.
Derfor glædede både han og koncernens nye CFO, finansdirektør Natalie Knight, sig over væksten i salget uden for Europa. Her er marginalerne på indtjeningen nemlig markant bedre - op til 12 cents per kg, end på forretningen i Europa.
Fraviger konsolidering
Allerede ved halvårsregnskabet i august meldte Arlas bestyrelse, at man ikke som vanligt ville have 3 procent af den årlige omsætning til at lægge på bundlinjen ved årets slutning.
I stedet skulle en højere andel udbetales som løbende mælkepris for at hjælpe producenterne igennem krisen.
Resultatet endte på 2,8 procent af omsætningen, nemlig 2,1 mia. kroner - og af disse går desuden en højere andel end normalt til efterbetaling.
Stod det til de fastsatte principper, skulle der være efterbetalt gennemsnitligt 0,66 eurocent eller 4,92 øre pr. kg. I stedet kan de danske andelshavere se frem til 7,5 øre pr. kg, præcis som de også fik sidste år. I alt udbetales mere end halvdelen af overskuddet, 1,343 mia. kroner, i efterbetaling, hvis repræsentantskabet godkender bestyrelsens forslag næste uge.
