Forskere: Ingen beviser for at pløjefrit øger kulstof i jorden

»Pløjefri dyrkning eller reduceret jordbearbejdning fremmer ikke lagring af kulstof i jorden«. Sådan siger Elly Møller Hansen, Lars Munkholm og Per Schjønning, forskere på Aarhus Universitet.

Baggrunden for udtalelsen er en gennemgang af den forskning, der er sket inden for området gennem en årrække.

»Beviserne, for at reduceret jordbearbejdning fremmer lagring af kulstof i jorden, er ikke overbevisende. Og de første artikler om lagring af kulstof i jorden afspejlede sandsynligvis dels en over-entusiasme, dels mangel på data,« siger Elly Møller Hansen.

Hun mener derfor ikke, at der findes bevis for, at reduceret jordbearbejdning kan reducere drivhuseffekten ved at bevirke en større lagring af kulstof i jorden.

Kombinerer man derimod reduceret jordbearbejdning med nedmuldning af halm, et ændret sædskifte og dyrkning af efterafgrøder, mener hun, at er der gode muligheder for at øge mængden af kulstof i jorden - uanset, om man pløjer eller ej.

C og N hænger sammen

Kulstof har stor betydning for, hvor sund og frugtbar en jord er. Derfor er det i landmandens interesse, at der er en tilpas mængde kulstof i jorden.

Alle levende organismer indeholder kulstof (C) og kvælstof (N). Kulstof bliver bundet i planterne via fotosyntese.

Ved omsætning af plantematerialet i jorden sørger regnorme og mikroorganismer for, at kulstof og kvælstof frigives. Kvælstof frigives i form af nitrat, som kan optages af afgrøden eller udvaskes. Kulstof frigives i form af kuldioxid (CO2), og bidrager derved til drivhuseffekten.

»Omsætningen af organisk materiale i jorden kan sammenlignes med en sort boks. Vi aner praktisk taget ikke, hvor meget kvælstof og kulstof der frigives fra den sorte boks, ligesom vi ikke ved, hvor meget der går den anden vej og lagres i den sorte boks. Det afhænger nemlig blandt andet af vejret,« siger Elly Møller Hansen.

Hun tilføjer dog, at man generelt kan sige, at jo mere man roder i jorden, jo mere speeder man omsætningen af organisk materiale i jorden op. Men effekten overvurderes let.

Udfordring at lagre kulstof

Landmandens indtjening er afhængig af, hvor store udbytter han høster.

»Målet for landmanden er at høste så store udbytter af kerner og halm - og dermed kulstof - som muligt. Men samtidig har landmanden interesse i, at jorden har et højt indhold af organisk materiale, som kan nedbrydes, da det frigiver næringsstoffer til jorden,« siger Elly Møller Hansen.

Det, mener hun, er et dilemma, som ikke løses med eller uden plov. Det kræver andre tiltag såsom et ændret sædskifte, nedmuldning af halm, efterafgrøder eller tilførsel af organisk materiale udefra.