Det bliver billigere at behandle mastitis

Medicinalfirmaet Boehringer Ingelheim har netop besluttet at halvere prisen på deres produkt, Metacam®, som er registreret til behandling af luftvejslidelser, yverinfektioner, diarré og til lindring af smerter efter afhorning.

Om årsagen siger kvægfagdyrlæge hos Boehringer Ingelheim, Troels Løwig Larsen, at prisfaldet kan være et bidrag til, at køerne fortsat får en optimal behandling af yverbetændelse, selvom mælkeproducenterne er i krise.

Troels Løwig Larsen peger endvidere på, at et nyt studie viser, at køer med mild til moderat yverbetændelse har en markant bedre chance for at blive drægtige, hvis de bliver behandlet med Metacam®.

Studiet, som er blevet gennemført i europæiske besætninger, viser, at drægtighedsprocenten såvel som antallet af drægtige køer 120 dage efter kælvning er væsentligt højere for de køer, der har fået Metacam®.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.