Bladanalyse dur i kartofler

Kartoffelavlere til AKV Langholt rammer optimum for kvælstof ved hjælp af bladanalyser i starten af sæsonen.

Bladanalyser kan være på vej som kartoffelproducenternes metode til at ramme det optimale kvælstofniveau i afgrøden. Det er erfaringen af et projekt med Horiba-sensorer, som er gennemført af og hos avlere af melkartofler til AKV Langholt gennem de seneste tre år.

»Det er påvist, at delt gødskning giver merudbytte i kartofler. Men desuden er det vigtigt at ramme det optimale kvælstofniveau, fordi for lavt niveau på den ene side giver for tidlig afgroning og dermed tab af udbytte, mens for højt N-niveau resulterer i for stor topvækst, umodne kartofler ved optagning og lav stivelsesprocent,« siger forsøgsleder Claus Nielsen, AKV Langholt, der fortalte om erfaringerne på Store Kartoffeldag i sidste uge.

Prøveudtagning i tre uger

Metoden går ud på, at man ved lægningen tildeler kartoflerne 30-40 kg N under det forventede optimum. På basis af bladanalyserne gives ved anden gødskning 0-80 kg N fra cirka 20. juni og en måned frem.

Den første bladanalyse skal ske cirka 25 dage efter fremspiring. Der plukkes 20-25 bladstængler, hvoraf der presses plantesaft ned i Horiba-sensoren, som måler saftens nitratindhold. Målingen foretages tre gange med en uges mellemrum, og værdierne plottes ind på den normkurve, som er beregnet for kartoffelsorten.

»Det tager typisk 15-20 minutter pr. mark hver gang,« siger Claus Nielsen.

Hvis alle de tre værdier ligger under normkurven, gødskes afgrøden, men hvis der ikke er et klart resultat, tages nye prøver i en til to uger yderligere for at få et brugbart billede af niveauet i forhold til normkurven.

Flere typer af gødning

»Hvis der er husdyrgødning involveret, må resultaterne godt ligge lidt under kurven fra starten, for erfaringen er, at effekten af husdyrgødning er forsinket i forhold til handelsgødning. Det samme kan gælde på jomfruelig jord,« siger Claus Nielsen.

Der er udarbejdet normkurver for Kuras og flere andre melsorter, men ifølge Claus Nielsen vil man muligvis kunne samle sorterne i tre hovedgrupper med en fælles normkurve.

Eftergødskningen kan ske en eller to gange med forskellige typer af gødning.

»Man kan vælge at tilsætte flydende gødning ved skimmelsprøjtningen. Men højst 8 kg N pr. gang for at undgå svidning, og så er problemet, at man måske kommer for sent med den sidste gødning. Brug af fast gødning har den fordel, at man kan øge tildelingen på de dårligste pletter med størst behov« siger Claus Nielsen.

Han ser fordele for avlerne ved brugen af bladanalyser. Men erfaringen er, at nogle avlere finder metoden for tidskrævende, og at de ikke får gennemført målingerne konsekvent.

»Men i takt med, at vi bliver dygtigere og får flere erfaringer og flere data om brugen af bladanalyser, stiger fordelene,« forventer Claus Nielsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.