Esben Lunde skrotter forpagtningsordning i landbrugspakken

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen erstatter planlagt forpagtningsordning med frivillig efterafgrødeordning.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har opgivet planerne om at indføre en målrettet forpagtningsordning fra 2017 for at få udlagt flere efterafgrøder, sådan som det var planlagt i landbrugspakken.

I stedet vil Miljø- og fødevareministeriet indføre en frivillig, national ordning med tilskud til at etablere ekstra efterafgrøder.

Det oplyser Esben Lunde Larsen i et svar til den radikale miljøordfører Ida Auken.

EU dømmer »statsstøtte«

Ifølge svaret til Ida Auken opgives forpagtningsordningen, fordi EU-Kommissionen mener, at den vil være en form for statsstøtte.

I stedet kan der via en national støtteordning udbetales en støtte pr. hektar efterafgrøder, så længe den samlede støtte lever op til EU’s såkaldte de minimis-regler.

Det vil sige, at en ansøger højst må modtage hvad der svarer til 15.000 euro over tre regnskabsår (knap 112.000 kr.)

Mere enkel ordning

Men ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er det kun en fordel for landmændene, at der i stedet for den planlagte forpagtningsordning bliver tale om en tilskudsordning.

Ordningen vil minde om andre arealstøtteordninger, som NaturErhvervstyrelsen administrerer, den vil være enklere at administrere end den planlagte forpagtningsordning, og den kan give samme reduktion i kvælstofudledningen, pointerer Esben Lunde Larsen.

L&F: Mere enkelt

I Landbrug & Fødevarer er Anders Panum Jensen, afdelingsleder i Miljø & Energi, enig med ministeren.

»Vi tror sådan set, at en national tilskudsordning vil være en mere smidig model end den planlagte, hvor staten skulle gå ind og forpagte noget jord- og bagefter bortforpagte arealerne igen. Det kunne let blive et meget bureaukratisk system,« siger han.

»En ordning, hvor landmændene mod en kompensation kan melde nogle ekstra efterafgrøder ind, virker langt mere enkelt.«

Kommissionen »bekymret«

Ifølge svaret til Ida Auken har Miljø- og Fødevareministeriet drøftet planerne om forpagtningsordningen med EU-kommissionen allerede i starten af januar.

Her gav Kommissionen ikke givet udtryk for, at ordningen var i strid med nitratdirektivet. Men den har »dog givet udtryk for bekymring for, om der kan opnås tilstrækkelig sikkerhed for indsatsen gennem en frivillig ordning,« skriver Esben Lunde Larsen.

 

 

Faktaboks

Det siger landbrugsaftalen om en forpagtningsordning

»...der lanceres en målrettet forpagtningsordning eller lignende fra 2017, der skal resultere i udlægning af flere efterafgrøder, hvilket skal tilvejebringe en kvælstofeffekt.

Det er nødvendigt for at sikre mod tilbagegang i forhold til overflade- og grundvand. Indsatsen giver reduktion på 818 ton kvælstof i 2017 og 693 ton kvælstof i 2018.

(...)

Forpagtningsordningen indebærer som udgangspunkt, at landmanden indforpagter arealer til staten, som tilbageforpagter disse pålagt en dyrkningsrestriktion om at udlægge efterafgrøder på arealet.

Dette tilvejebringer en kvælstofeffekt, og landmanden modtager kompensation herfor svarende til markedsprisen. Aftaleparterne er enige om, at Miljø- og Fødevareministeriet frem mod foråret 2016 arbejder for en lettere og billigere administrativ model.

En forpagtningsmodel med efterafgrøder vil have virkning både i forhold til overfladevand og grundvand.

På baggrund af data fra GEUS der forventes at foreligge medio 2016 vil forpagtningsordningens omfang blive dimensioneret, således at den kan hindre tilbagegang i miljøtilstanden for både grundvand og kystvande.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle