Historisk høje priser på økologi

De aktuelle afregningspriser ligger historisk højt, og kontrakter er med til at forebygge overproduktion.

Økologien har økonomisk set vokset sig rigtig stærk. Mens afregningspriserne på konventionelle produkter er faldet eller har stået i stampe, har de økologiske priser accelereret. Dermed er forskellen på, hvad økologer og konventionelle får for deres produkter, vokset i takt med, at økologien har blomstret i detailhandlen.

En økologisk svineproducent får i dag tre gange så meget for deres grise som de konventionelle. En økologisk mælkeproducent får 50 procent mere for mælken, og økotillægget støt og roligt vokset, så det nu er mere end dobbelt så højt som for to år siden. På planteområdet har økologerne dog haft svært ved at følge med de konventionelle. Merprisen for økologi er dog vokset det seneste år.

162.000 kr. mere i snit

Det er ikke kun et her og nu-billede, at økologien klarer sig bedre. Måler man afkastningsgraden, altså hvor godt økologerne forrenter deres investerede kapital, ligger de også over de konventionelles.

I perioden 2009 til 2014 har afkastningsgraden for økologiske mælkeproducenter med stor race ligget over den for konventionelle fem ud af seks år. Den har ganske vist ligget på beskedne 1,9 procent, men det er også 33 procent bedre end for konventionelle. Og ifølge tal fra Seges har økologiske heltidsmælkeproducenter tjent 162.353 kr. mere end konventionelle i gennemsnit pr. år i samme periode.

Antallet af økologiske svineproducenter er så lille, at det ifølge William Schaar Andersen, specialkonsulent hos Seges, ikke giver mening at regne afkastningsgrad. Men ser man på resultatet pr. produceret svin, har økologerne fra 2004 til 2012 ligget på 100 kr., mens konventionelle har ligget på minus 5 kr. For søer lå resultatet for økologer i samme periode på 1.500 kr. pr. so, mens det for konventionelle var minus 1.100 kr.

»Der er større udsving i økonomien ved økologi, men næsten ingen perioder hvor resultatet er under konventionel,« siger han.

Var øko-skeptiske

Hans Erik Jørgensen, formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion, mener, at det er væksten i forbrugernes efterspørgsel, der har resulteret i gode priser på økologi og god økonomi hos landmændene.

I 1995 udgjorde økologi 1,4 procent af omsætningen i detailhandlen, i 2015 var det vokset til 8,3 procent. Og bare de seneste 10 år fra 2004 til 2014 steg omsætningen i detailleddet fra 2 mia. kr. til godt 6 mia. kr.

Selv har Hans Erik Jørgensen, der er økologisk svineproducent, haft et akkumuleret overskud på 11 mio. kr. i 2010-2014, og i 2015 ender det i omegnen af 5 mio. kr.

»Det er de gode afregningspriser på svin, men vi har også tjent godt på planteavlen med karsefrø og strandsvingel,« siger han.

Noget, der er med til at gøre det godt, er, at mange har været skeptiske over for, om økologi var stabilt og sikkert.

»Det er kommet os andre til gode,« siger han.

Han peger også på virksomhedernes evne til at styre produktionen i modsætning til konventionelt svinekød og mælk, hvor man bare kan producere løs.

»De laver kontrakter og tager ikke mere ind, end de kan sælge. I perioder har de afvist nye producenter og sat dem på venteliste,« siger han.

Faktaboks

Tal om økologi

  • 195.000 hektar
  • 7 procent af areal
  • 2.650 bedrifter
  • Omsætning 6,5 mia. kr. 

Der kan tjenes penge

  • Den konventionelle svine- og mælkeproduktion skaber job og valuta til Danmark, men landmændene tjener ringe. Landmænd med specialproduktioner tjener år efter år langt bedre. 
  • Indtil nu har vi fortalt om melkartoffel- og minkavlere. Læs i denne uge om økologerne og næste uge om frøavlere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle