Advokat efter EU-dom: Slagteriers krav kan ende på 100 mio. kr.

Flere økonomiske spor som følge af dommen ved EU-Domstolen om betaling for uddannelsen af tilsynsteknikere.

Det beløb på anslået 12-14 mio. kr., som en række kreaturslagterier i årene 2006 til 2009 betalte for uddannelse af tilsynsteknikere til slagteriernes kødkontrol, er muligvis kun en brøkdel af det erstatningskrav mod staten, som kan følge efter sidste uges dom ved EU-Domstolen. Dommen fastslog at uddannelsen af tilsynsteknikere skal ske for statens og ikke slagteriernes regning.

Ifølge både advokat Hans Sønderby Christensen, advokatfirmaet HjulmandKaptain, der har ført sagen for flere kreaturslagterier under Danske Slagtermestre, og advokat Michael Honoré fra advokatfirmaet Bech-Bruun, der har kørt sagen for Kødbranchens Fællesråd, kan sagen udløse betydeligt større krav end beløbet til teknikernes uddannelse.

»Jeg vil vurdere, at der kan blive tale om krav på op mod 100 mio. kr. fra slagteriernes side,« siger Hans Sønderby Christensen.

Staten fordyrede kontrollen

Ud over den uretmæssige betaling for teknikernes uddannelse ser han flere økonomiske spor som konsekvens af dommen. Det handler om, at staten som konsekvens af, at sagen var anlagt i 2009, stoppede med at uddanne tilsynsteknikere til kødkontrollen, og derved medvirkede staten til en fordyrelse af kontrollen, fordi slagterierne dermed måtte bruge personale med højere timeløn, typisk dyrlæger.

»Staten har bevidst truffet beslutninger, der har gjort kødkontrollen dyrere for virksomhederne, og det er ulovligt,« fastslår Hans Sønderby Christensen.

Et andet krav kan rejses, fordi staten har opkrævet halvdelen af en række sekundære omkostninger, såkaldte fællesudgifter, af slagterierne, som ikke direkte har med kødkontrollen at gøre. Denne praksis er med EU-dommen kendt ulovlig, og Hans Sønderby Christensen anslår, at kravet i den anledning kan blive på over 25 mio. kr. På det punkter vurderer han, at også svine- og fjerkræslagterierne, som ikke har deltaget i søgsmålet mod staten, vil kunne rejse tilsvarende krav for de seneste tre år, som ikke vil være forældede.

»Selv om svineslagterierne ikke har været direkte part i sagen, har vi naturligvis fulgt sagen nøje, og det er klart, at vi vil vurdere, om den kan have betydning for os,« siger sektordirektør Nicolaj Christoffersen, Danske Slagterier.

»Hvis der er sket forkert tolkning af lovgivning, vil vi naturligvis undersøge, om vi er berettiget til en kompensation, selv om vi ikke har vært part i sagen.«

Forældelse sat i bero

Direktør Torsten Buhl, Danske Slagtermestre, finder det tilfredsstillende, at der nu er gjort klart, at staten ikke kan vælte sekundære omkostninger i forbindelse med kødkontrollen over på virksomhederne..

»Vi har bedt Fødevarestyrelsen om at sætte forældelsen i bero, for at vi kan få forholdene omkring kødkontrollen på plads. Der er tale om en generel og upræcis ordlyd, som giver behov for en grundig drøftelse,« siger Torsten Buhl.

Netop ordlyden har spillet en vigtig rolle i den ni år lange retssag. Således er sprogversionerne af bilag 4 til forordning 882/2004 forskellige, hvad angår hvilke omkostninger, der kan dækkes af gebyrer. Mens det i den engelske, franske, tyske og italienske version fremgår, at gebyrer kan bruges til at dække løn til personale, der udfører offentlig kontrol, så bruges der i den danske version af bilag 4 stk. 2 en bredere formulering, nemlig at »personaleudgifter i forbindelse med offentlig kontrol« kan finansieres.

»Som så ofte før, så ligger djævelen i detaljen,« siger Hans Sønderby Christensen.

»Dommen er meget vigtig, fordi den er med til at dæmme op for, at der i landene vedtages supplerende regler til diverse forordninger. Det kan nemlig åbne ladeporte for forskellige tolkninger, og her er den danske stat altså kørt over for både gult og rødt. Den konstatering er vigtig.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle