Nyt middel bremser mælken

Nyt produkt kan reducere produktionen af mælk ved afgoldning.

Medicinalfirmaet Ceva Animal Health A/S har netop lanceret det første og hidtil eneste produkt til styring af afgoldningen. Midlet hedder Velactis og hæmmer udskillelsen af det signalstof, som regulerer mælkeproduktionen. På den måde kan midlet reducere mælkeproduktionen ved afgoldning.

Ifølge producenten giver Velactis tydelige og meget synlige effekter på forekomsten af mælkeløb, smertefuld yveroverfyldning efter afgoldning og risikoen for yverbetændelse i den efterfølgende laktation.

»Velactis kan lette mælkeproduktionen, uden at det går ud over sundhed og dyrevelfærd, og er en effektiv og innovativ løsning for både landmænd og deres køer,« udtaler Kaspar Krogh, kvægfagdyrlæge og teknisk chef hos Ceva Animal Health.

I forbindelse med lanceringen af Velactis har Ceva udviklet platformen www.goldko.dk, som de håber kan give dyrlæger og landmænd mulighed for at vurdere deres nuværende tilgang til procedurer for afgoldning. Platformen tilbyder også redskaber til at forbedre proceduren på besætningsniveau.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.