Lille mejeri skaffede finansiering hos lokalsamfundet

Lokalmejeriet Ostebørsen tager hul på en ny forretningsmodel, hvor lokalbefolkningen støtter dem gennem crowdfunding.

Ostebørsen forhandler ost til professionelle og private køkkener fra deres nyåbnede hovedsæde i Vemmelev på Vestsjælland.  Virksomheden har længe gået med planer og ambitioner for deres lokalmejeri.

Gennem finansieringsmodellen crowdfunding har 60 personer fra den området omkring landsbyen Vemmelev købt sig ind i mejeriet. 

Blot en enkelt lokal mælkeproducent skal levere mælk til mejeriets oste, og derfor vil Ostebørsen gerne have mejeriet til at være særligt funderet i lokalmiljøet, forklarer direktør i virksomheden Ostebørsen Birgitte Kastrup.

"Vi vil gerne skabe et fællesskab omkring mejeriet, og gennem crowdfunding kan vi være flere om det. Vi håber, at projektet kan skabe nogle sparringspartnere, så vi ikke kommer blot at gå efter vores egen superidé, men i stedet lære folk at kende og få en masse idéer fra dem," siger Birgitte Kastrup til Landbrugsavisen.dk.

Hos Ostebørsen består projektet omkring crowdfunding af nogle beviser til en værdi af 500 kr. og får til gengæld et gavekort til samme værdi, samt invitation til prøvesmagninger og årlige arrangementer. 

Overvældende opbakning

Ostebørsen håber, de kan få endnu flere til at bidrage gennem crowdfunding. Det er indtil videre et forsøg, men det tegner godt. 

"Vi er fuldstændigt overvældet over den positive respons. Det har kørt i så kort tid, så vi er meget taknemmelige over, at 60 allerede har købt beviser," siger direktøren. 

Mejeriet inviterede til åbent hus i december sidste år. Birgitte Kastrup var meget nervøs over at skulle præsentere Vemmelevs borgere for idéen om crowdfunding.

"Jeg havde det virkelig skidt med at invitere dem indenfor og som det første bede om penge. Jeg sluttede af med at spørge, hvad tænker I? Men de synes, det var fantastisk," fortæller hun. 

Bidragene giver indflydelse i den udstrækning, mejeriet ønsker. Til forskel fra aktier, bliver bidragsyderne ikke medejere af mejeriet. 

Idéen til crowdfunding fik mejeriet på en studietur til Tyskland, hvor metoden er mere udbredt end herhjemme. Birgitte Kastup håber, at den lokale opbakning til Ostebørsen kan brede sig til Sjælland. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle