Nogle partier vil hellere satse på tvivlsom klimagevinst og lade fattige mennesker sulte

Der bliver af mange grunde set frem til det kommende folketingsvalg som et valg, der kan rense luften. Noget af det, der trænger til at blive renset for bragesnak, er spørgsmålet, om en tvivlsom klimagevinst ved braklægning er vigtigere end at mætte verdens befolkning. Det mener chefredaktør Christian Friis Hansen i denne kommentar.

Et valg til Folketinget anses med rette som en slags demokratiets salt. Det er her, vi mindst hvert fjerde år bestemmer, hvem der skal sidde i vores parlament og dermed implicit, hvem der skal lede landet. De Radikale har tvunget statsminister Mette Frederiksen (S) til at udskrive valg senest 4. oktober, og derfor gættes der nu på livet løs om, hvornår mon valget så kommer til at finde sted.

Lidt mere interessant er de emner, vi kommer til at diskutere.

Og her er det oplagt, at spørgsmålet om fødevareproduktion som en slags sikkerhedspolitik vil blive dominerende. Ved valget i 2019 var klima og CO2-reduktion det altdominerende emne, og siden er en tsunami af udvikling sat i gang for at gøre os i stand til at nå de ambitiøse mål.

Men efterfølgende begyndte energipriserne først at stige i efteråret 2021 blandt andet som følge af lavere produktion af grøn strøm, og dernæst rystede Ruslands invasion af Ukraine yderligere på nogle af verdens fintfølende markedsbalancer, så fødevarer verden over er steget voldsomt. Med katastrofale konsekvenser for verdens fattigste. Hvis ikke de allerede sulter, kommer millioner til det over det næste halve til hele år.

Lige præcis denne del taler EU-diskussionen om braklægning af jord ind i, og fornuftigt nok vil EU lade medlemslandene udskyde kravet om ekstra braklægning af fire procent af landbrugsarealet fra 2023 til 2024. Selvfølgelig for ikke at reducere fødevareproduktionen i en tid, da priserne er unaturligt høje.

Og her er det, at et dansk valg til Folketinget vil rense luften i hvert fald på dette punkt.

Der findes nemlig i Danmark på venstrefløjen partier, der ikke vil udskyde dette braklægningskrav et år, uanset hvor mange munde det kunne mætte at gøre det. Og her taler vi vel at mærke ikke om eksempelvis at tage allerede braklagt jord i brug som landbrugsjord igen med mulig skade på biodiversitet og lignende. Vi taler alene om at udsætte en braklægning i et år.

I en tid, da fødevarelagrene - som i parentes bemærket i de seneste år har været små og derfor ikke været i stand til at agere effektiv prisbuffer - er under pres, og hvor dele af det normale input af blandt andet hvede til verdensmarkedet fra Rusland og Ukraine ikke kommer i samme grad som tidligere, virker det kynisk, hvis man stædigt fastholder dette braklægningskrav. Især fordi det i den store klimasammenhæng er svært at konkretisere, hvad en dansk braklægning i 2023 frem for 2024 i grunden bidrager med.

Sopørgsmålet om braklægning bør blive et af valgets vigtigste.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle