Nord-West noteringen fortsætter sin optur

Endnu en gang stiger den tyske Nord-West notering, som dermed rammer 39,50 €.

Prisstigningen på den tyske Nord-West notering sker støt og roligt, og i denne uge stiger noteringen for 25 kilos grise med 50 eurocent til 39,50 €. 

For 8-kilos grise stiger den med 30 eurocent til 25,70 €.

Dog indikerer den tyske VEZG-smågrisenotering, at Nord-West noteringen sandsynligvis vil stige igen i næste uge, så den rammer 40 €.

Stigningen er dog relativt moderat i forhold til, at det tyske slagtesvinemarked oplever stigninger på noteringen, der steg med 4 eurocent i onsdags.

"Grunden hertil er, at flere af de store tyske slagterier ikke accepterer prisstigningen på det tyske slagtesvinemarked i onsdags. Det er først og fremmest slagteriet Westfleisch, Tysklands næststørste slagteri, der kun betaler huspriser, altså en afregningspris under den officielle notering. Men også andre tyske slagterier er uvillige til at betale den tyske slagtesvinenotering med henvisning til de uændrede priser på kødmarkedet", skriver Danske Svineproducenter og fortsætter:
 
"Slagteriernes modstand resulterer i, at tyske slagtesvineproducenter ikke accepterer markante prisstigninger på smågrisemarkedet. Ikke desto mindre er udbuddet på smågrisemarkedet fortsat lille og slagtesvineproducenternes efterspørgsel god". 

"I denne uge skal tyske smågriseproducenter imidlertid nøjes med en lille prisstigning, men de fleste markedsinteressenter regner med fortsat stigende smågrisenoteringer i de kommende uger":

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle