Nordjysk besætning har succes med sanering mod salmonella

Af Vibeke Sommer Thomsen, kvægdyrlæge, Salling-Skive Landdyrlæger, medlem af Dyrlæger & Ko

Der er stadig malkekvægsbesætninger, som kæmper en sej kamp for sanering mod Salmonella Dublin. Men selv efter 14 år i salmonellastatus 2 kan det i løbet af tre år og med relativt få tiltag lade sig gøre at komme ned i status 1 og samtidig højne kalvesundheden markant.

Det viser erfaringerne fra I/S Kongsgård i Bærs ved Skive. Her har Anders og Henrik Andersen siden 2014 gennemført en effektiv sanering for Salmonella Dublin i samarbejde med besætningsdyrlægen.

Besætningen består af 203 Holstein årskøer med opdræt. Tyrekalvene sælges til en slagtekalveproducent i nærheden.

Problemet lå i kælvningsboksen Før saneringstiltagene blev sat i værk, lå kalvedødeligheden på 11 pct. (2013), og der var store problemer med diarré og lungebetændelse. Anders, Henrik og undertegnede besætningsdyrlæge lavede derfor i fællesskab en risikovurdering ud fra Dyrlæger & Ko´s handlingsplan
for sanering af Salmonella Dublin.

Den største risiko var i kælvningsboksen, hvor kalven det første døgn efter kælvning gik sammen med koen af ukendt salmonella status og udelukkende fik råmælk fra hende. Den praksis blev stoppet gennem investering i en mælketaxa med pasteurisering og etablering af en råmælksbank.

Køerne kælver separat, og nyfødte kalve fjernes nu straks fra kælvningsboksen og sættes i rengjort enkeltboks i udendørs kalvehytter. Både råmælk og sødmælk til kalvene pasteuriseres, så det er muligt at bruge mælk fra røde og gule køer.

Smittehindring: Der er stor fokus på hygiejnen. Foderbordet betrædes aldrig
i beskidte støvler, og støvlerne vaskes mellem hvert staldafsnit.

Bedre sundhed hos kalvene

Det første år efter saneringen gik i gang, faldt kalvedødeligheden fra 11 pct. i 2013 til 6 pct. i 2014, og medicinforbruget hos kalvene faldt med 75 pct. I dag er kalvedødeligheden nede på 4 pct, og medicinfor-bruget er faldet med 90 pct. i forhold til niveauet i 2013.

»Vi kunne ikke være sikre på, at kalven fik nok råmælk efter kælvning ved at die koen, så råmælkstildeling og forebyggelse af salmonella-smitte gav en markant forbedring af sundheden hos kalvene,« siger Henrik og fortsætter:

"Vi bruger meget mindre tid på kalvene i det daglige nu, fordi de ikke bliver syge. Det giver bedre tilvækst og i sidste ende bedre malkekøer. De første kalve fra saneringens start har kælvet, og det tegner godt!«

Test og udsætning

Alle malkende køer testes for salmonella-antistoff er tre gange, og de røde køer får kode 60 og udsættes i senlaktationen.

I salmonella status 2 besætninger skal der fire gange om året udtages blodprøver af de yngste otte kalve over tre måneder for at vurdere, om saneringstiltagene virker.

Siden Anders og Henrik begyndte med tiltagene har alle resultater af blodprøver vist, at kalvene ikke har antistoffer mod salmonella – de har altså ikke på noget tidspunkt mødt bakterien.

Husk kvierne

Det er vigtigt, at kvier også testes for antistoffer ved blodprøve for at identificere eventuelle smittebærere, så de kan udsættes før kælvning. Ellers risikeres det, at en kælvekvie, som er kronisk smittebærer, sætter gang i en ny infektionsbølge blandt de malkende køer med aktiv smittespredning til følge.

I denne besætning er der meget lille sandsynlighed for, at der går en kronisk smittebærer rundt blandt kvierne, da alle blodprøver igennem 2,5 år har vist en meget effektiv afbrydelse af smitte fra ko til kalv.

I ungdyrstalden er kalve og kvier opdelt i fl ere aldersgrupper, så sandsynligheden for, at der er sket smitte fra ældre ungdyr til yngre, er også minimal.

Ikke helt i mål, men godt på vej

Besætningen har nu været i status 1 siden 20. december 2016 med et gennemsnitligt tankmælkstal over de sidste fire målinger på 20.

Resultaterne fra Kongsgård viser, at der med relativt få tiltag, en effektiv indsats og en vilje til at nå i mål kan saneres for salmonella.

Men ikke alle salmonellabesætninger lykkes med de samme tiltag som her. Det afhænger i høj grad af, hvordan stalden er indrettet, og i hvor høj grad det er muligt at sektionere.

Hos Anders og Henrik på Kongsgård er vi ikke i mål endnu, men når alle risikodyrene er udsat, er forventningen, at infektionen vil dø ud, og besætningen kan erklæres helt fri for Salmonella Dublin indenfor de næste par år.

For alle mælkeproducenter

Det er ikke kun salmonellabesætninger, som kan have gavn af en vurdering af den interne og den eksterne smittebeskyttelse.

En risikovurdering vil hjælpe besætningsejere med at identificere og afbryde mulige smitteveje for alle smitsomme kvægsygdomme såsom mycoplasma, BVD, digital dermatitis, ringorm, paratuberkulose m.m.

Indenfor Dyrlæger & Ko tilbyder vi en gennemgang af besætningens rutiner og arbejdsgange samt tilgangen til og fra besætningen. Vi hjælper med at iværksætte og følge op på handlingsplaner for at forbedre smittebeskyttelsen i og udenfor stalden.