Nordjysk kommune mister indtægter på 173 mio kr.med aflivningen af minkbranchen

Nordjyske kommuner med mange minavlere er hårdt ramt af udryddelsen af erhvervet. I en enkelt kommune er der tab i indtægter for 173 millioner.

Beslutningen om at aflive alle danske mink får konsekvenser, der er til at tage og føle  i mange kommuner i Nordjylland og særligt i Jammerbugt Kommune. 

I følge erhvervsorganisationen ErhvervNorddanmark har kommunen alene et tab af arbejdspladser, der svarer til 360 fuldtidsstillinger. 

Det skriver Nordjyske.

Ligeledes svarer afviklingen af minkene til et fald i det danske bruttonationalprodukt på 173 millioner kroner. Tabte skatter og afgifter til kommune og stat bliver på cirka 86 millioner kroner

Direktør i ErhvervNorddanmark Kurt Bennetsen ærgrer sig over at der ikke har været opbakning til forskning for at finde muligheder omkring at avle coronafrie mink.

"Det undrer mig rigtig meget. Det giver ikke mening, at man ikke prøver at fastholde og udvikle, hvad der har været et stort eksporterhverv, hvis det kan gøres sundt og styrbart. Kommuner med mange minkavlere bliver ramt meget hårdt", siger direktøren til Nordjyske. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle