Nordjyske landmænd sidder på klimabombe - kræver fair erstatning

Lavbundsjorder er udråbt til problemet og løsningen for landbruget i klimakampen. Erstatningen for jorden er alt for lav, mener landmænd.

Der ulmer en uro i Vendsyssel. Med minkskandalen i frisk erindring og landbrugsforhandlinger, der kommer nærmere, breder der sig en nervøsitet hos en gruppe landmænd nord for Limfjorden.

Det viser sig nemlig, at store områder, ikke bare i selve kartoffelparadiset Store Vildmose, men også i dens omkreds, er såkaldt kulstofrig lavbundsjord.

Eksperter har fundet ud af, at gammel, opdyrket mose er en katastrofe for klimaet, og står det til politikerne fra venstre til højre, skal opdyrkningen hellere stoppes i dag end i morgen. Især større, sammenhængende områder som f.eks. omkring Store Vildmose er oplagte at tage ud, mener eksperter.

"Det er lidt vildt pludselig at komme i centrum af noget, der har så stor betydning for både samfundet og os selv. Jeg ved ikke, om jeg sidder på et guldæg eller en kæmpe begrænsning for vores fremtid".

Ordene kommer fra Niels Hedermann, der driver mælkeproduktion med 1.300 jerseykøer lige ved vildmosen.

Indtil oktober var hans CO2-regnskab pænt under gennemsnittet i Arla, og lavbundsjord var ikke noget, landmanden havde. Men i efteråret viste en opdateret kortlægning, at over halvdelen af hans 900 hektar er kulstofrig lavbundsjord, som estimeret damper op mod 20 ton CO2 pr. ha årligt op i atmosfæren. Det har sendt hans CO2-regnskab gennem loftet.

"Så nu har jeg noget jord, som der er enorm interesse for pga. klimaeffekten. Normalt gør interesse jorden meget værd, men det synes ikke at være tilfældet", siger Niels Hedermann.

Langt under pris

Groft sagt har landbruget to store klimasyndere: Drøvtyggerne og de ca. 170.000 ha dyrkede kulstofrige jorder, der er spredt ud over landet, men samlet i klumper nogle steder.

Da regeringen har meldt ud, at husdyrproduktionen er fredet, ligger de kulstofrige jorde lige for. Lavbundsjorderne er da også det store dyr i åbenbaringen for Landbrug & Fødevarer og landbrugets klimapartnerskab, hvor man taler om at tage 100.000 ha ud af drift.

Allerede nu findes en klimalavbundsordning, hvor man frivilligt kan få en erstatning på 56.000 kr. pr. ha for almindelig jord i omdrift og 86.000 kr. for højværdiafgrøder for at stoppe dyrkningen.

"Det forslår jo ingen steder. Finanstilsynet vurderer jord i Nordjylland til omkring 150.000 kr. pr. ha, så hvorfor skal vi have en tredjedel?", siger Niels Hedermann.

Det samme mener svineproducent Søren Buus Andersen, der bor cirka et kvarters kørsel fra Niels Hedermann.

Han har fået udpeget en fjerdedel af sin jord som kulstofrig lavbundsjord.

"Hvis jeg skal være i stand til at betale mine bidrag og terminer, skal jeg have et udkomme, og det kan jeg ikke uden jorden", siger landmanden, der har 400 hektar og omkring 1.300 søer, og fortsætter:

"Den pris, der er i modellen, er alt for lav. Det kan ikke være rimeligt, at jeg skal sælge min jord, hvor jeg har kartofler, til omkring 80.000 kr. og så købe erstatningsjord til 200.000 kr. Jeg ved heller ikke, hvad min kreditforening siger til, at jorden nu skal være under det halve værd".

Har Dan Jørgensen råd?

Hos LandboNord mener chefkonsulent for Planterådgivningen Søren Greve Olesen, at udtagning af lavbundsjord er et reelt og effektivt værktøj, som samfundet kan trække i for at komme nærmere klimamålene.

"Pointen er bare, at det er et fælles mål, som også må bæres kollektivt, men det her rammer skævt. Det rammer Niels (Hedermann, red.) og Søren (Buus Andersen, red.) ekstra hårdt, mens jeg har kunder, der næsten ikke har noget lavbundsjord", siger planteavlschefen og fortsætter:

"De her to anede jo ikke, da de købte jorden, at det var lavbundsjord og i øvrigt var til skade for klimaet. Og så længe det er et kollektivt mål og en kollektiv indsats, mener jeg, at de skal afregnes fair and square".

Mens han taler, regner planteavlschefen ud, at udtagning af 100.000 ha til 150.000 kr. pr. ha er lig med 15 mia. kr.

"Så kan man diskutere, om det er dyrt eller ej. Jeg synes, det lyder billigt for at løse en stor del af klimaproblemet. Og spørgsmålet er, om Dan Jørgensen (klimaminister (S), red.) overhovedet har råd til at være fedtet på det område? Det er jo klimaet, der er på spil".

En af de muligheder, politikerne lægger op til, er at bytte jord med naboen.

"Vi bor i et husdyrtæt område, og hvis naboerne også skal ud at finde ny jord, er det ikke bare lige til. Og så er jeg jo også ret glad for den arrondering, vi har nu, som er vigtig for vores daglige drift og praktik", siger Niels Hedermann og fortsætter:

"Lidt uforvarende er vi med vores lavbundsjord blevet klimaskurke, og vi vil jo egentlig gerne være helte. Det er bare ikke så nemt. Måske skal jeg eller mine naboer skære ned i produktionen, så alle andre kan producere for fuld hammer. Men så hedder det ekspropriation og fuld og hel erstatning. Det er vel det samme som minkavlerne, der også blev bedt om at stoppe deres produktion for det fælles bedste".

Faktaboks

Derfor udleder de

  • Kulstofrige lavbundsjorder er gamle moser, der siden er blevet drænet og dyrket.
  • Da vandstanden er sænket, er der kommet ilt til jorden, hvilket har sat gang i omdannelse af organisk stof til CO2.

Emneord

Top2 , Landbrugsaftale 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle