Noter

Dagen efter sin udnævnelse var fødevareminister Henrik Høegh i samråd om landbrugsloven.

Henrik Høegh sagde blandt andet, at han ikke er nervøs for, at rige oliesheiker skal opkøbe dansk landbrug efter den kommende liberalisering af landbrugsloven. Han mener ikke, at de kommende ændringer af landbrugslovens regler om selskabseje vil friste mange udenlandske investorer.

Dansk landbrugsjord er fortsat oppe i så højt et niveau, at udenlandske investorer vil betænke sig på at købe jord i Danmark for at sikre fødevareforsyningen i deres hjemlande, sagde Henrik Høegh.

1.000 kr. for et kg kartofler

Årets første danske kartofler blev forleden solgt på Grønttorvet i København.

Det er gartner Steen Henriksen fra Bjæverskov, som har den tidlige produktion kørende i et af sine drivhuse. I alt høstede han 10 kg af sorten Solist.

Den glade køber er restauranten ¿Hansens Gamle Familiehave¿ på Frederiksberg, og prisen lød på ikke mindre end 800 kr. Pr. kg. Plus moms.

Italiensk landbrug afhænger af indvandrere

Udenlandsk arbejdskraft er en helt uundværlig del af italiensk landbrug.

Den italienske landbrugsorganisationen, Coldretti, mener ligefrem, at 10 procent af produktionen er i fare, hvis ikke landmændene har let adgang til udenlandsk arbejdskraft. Hver tiende der arbejder i landbruget er udlænding, og der er udenlandske medarbejdere på omkring 30.000 italienske gårde.

De fleste udlændinge kommer fra Albanien, Marokko og Indien, og det har været nævnt, at omkring 20.000 af alle udlændingene arbejder illegalt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle