Nu ændrer minister omdiskuteret gebyr

Ved årsskiftet blev ordningen dyrere, for de landmænd, som ønsker at slagte deres dyr på gården og undgå transporten til slagteriet. Det mødte stor kritik, og nu er Fødevareminister Rasmus Prehn klar med en håndsrækning.

Hvis det kun tager ti minutter at udfylde en attest for at kunne nødslagte et dyr, så skal landmanden ikke pålægges et honorar for en times arbejde.

Sådan har kritikken lydt fra både dyrlæger og brancheorganisationer, efter en række gebyrer for mark-, nød- og gårdslagtninger blev markant dyrere ved årsskiftet. 

Gebyrerne gjorde det svært for de danske landmænd at tjene penge på at sælge kød fra dyr, der har levet deres sidste timer på marken, fordi prisen var blevet for høj. Især undrede det, at Fødevarestyrelsen kun kunne fakturere i hele timer.

Kritikken er nu nået til ministeren, der varsler en ændring af systemet:

"Landmændene skal naturligvis ikke betale for mere tid, end der rent faktisk går til den opgave, som embedsdyrlægerne løser. Derfor har jeg bedt Fødevarestyrelsen om at justere sine opkrævninger på ordningen, så landmændene fremover kun betaler pr. påbegyndt kvarter og ikke pr. påbegyndt time.  På den måde afspejler betalingen den tid, kontrollen faktisk tager", siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) i en pressemeddelelse.

De nye gebyrer vil træde i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år. 

Vild kritik hørt

Sagen er startet efter Fødevarestyrelsen har skulle implementere en EU-forordning i den danske lovgivning. Forordningen har ifølge Fødevarestyrelsen krævet, at det er embedsdyrlægerne, som aflønnes af Fødevarestyrelsen, der skal stå for de sidste tjek af dyret før og efter slagtningen.

Men fordi Fødevarestyrelsens regler kræver, at embedsdyrlæger aflønnes pr. påbegyndt time – og ikke som hos de fleste privatpraktiserende dyrlæger pr. påbegyndt kvarter – steg udgiften til dyrlægekontrollen mærkbart for landmændene.

Det mødte voldsomt kritik fra blandt andet naturplejere, der ikke længere kan se det rentable i at lade deres dyr skyde på marken, og fra brancheorganisationer såsom Danske Slagtemestre, Landbrugs & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening. Alle frygtede de, at de nye gebyrer ville få flere til at sende deres dyr til DAKA i stedet for at nødslagte dem.

Med fødevareminister Rasmus Prehns ændring af opkrævninger fra Fødevarestyrelsen, er håbet fra ministeren nu, at landmandens pris for et dyrlægebesøg "reduceres markant", lyder det i meddelelsen.

Ændringerne vil gælde for både kontrollen af fritgående og uhåndterbare dyr, for hegnet vildt fx hjorte og for nødslagtninger, hvor dyrene er kommet til skade.

For ministeren er det vigtigt, at den danske fødevaresektor fortsat kan bevare sit store udbud af "forskelligartede kvalitetsvarer" - samtidig anerkender man, at flere danskere og restauranter efterspørger fødevarer, hvor de kender oprindelsen, og som har en god historie, fremgår det af pressemeddelelsen.

"Derfor er der indført mulighed for gårdslagtninger, så landmænd af hensyn til dyrevelfærd kan undgå at transportere deres dyr til slagteriet", lyder det.

Faktaboks

  • Tidligere har det oftest været egen praktiserende dyrlæge, der har stået for de såkaldte levende syn, AM-kontroller. Den praktiserende dyrlæge har derfor sat en lokal pris. Nu er det Fødevarestyrelsens dyrlæger, der skal forestå kontrollen, hvorfor gebyret er blevet ensrettet og en del højere for mange.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle