Det er for tiden ikke nemt at være økologisk producent af eksempelvis æg. Forbrugerne flygter for tiden fra denne varegruppe i en grad, så producenter nu betales for at stoppe. Det skriver LandbrugsAvisens chefredaktør i denne kommentar.
Når man kigger i den helt store krystalkugle, står kyllingekød overordnet set et fornuftigt sted. I disse klimatider er CO2-påvirkningen fra et kilo kyllingekød langt lavere end eksempelvis oksekød og i nogen grad også grisekød, og af den grund er der gode argumenter for, at efterspørgslen på den slags fødevarer vil stige,
Æg kan også afsættes, og selv om konkurrencen fra statsstøttede kolleger i andre lande selvfølgelig påvirker i disse tider, og selv om foder- og energipriser er høje, spises der stadig æg, ligesom der bruges æg i industrien.
Men der er en helt anden udfordring, og den gælder i grunden noget andet. For der er et gab imellem, hvad dem med de mest selvlysende klima- og dyrevelfærdstrøjer går og bestemmer på andres vegne, og hvad forbrugerne så putter i deres indkøbskurve.
Chefredaktørens kommentar
- er et journalistisk produkt, der skrives uafhængigt af ejer- og partiinteresser. Kommentaren er alene et udtryk for skribentens holdning.
Tag nu økologiske æg.
Enhver ved, at de er betydeligt dyrere end eksempelvis skrabeæg, og tjener man en million kroner om året, går det også nok.
Men det gør de færreste, og i en tid med ekstremt dyr energi, stigende priser og inflation, shopper forbrugerne nedad. Og de økologiske æg ryger med garanti før Netflix-abonnementet.
Derfor gør industrien nu det eneste rigtige, nemlig hjælper producenter til at stoppe med et økonomisk plaster for på den måde at fjerne en del af udbuddet fra markedet. På den måde kan de tilbageværende måske få en bedre økonomi.
Lidt det samme gør sig gældende, når det drejer sig om de hurtigtvoksende kyllinger kontra de langsomtvoksende.
De sidste skulle jo være meget mere spiselige på dyrevelfærdskontoen, og når man snakker med danske producenter, virker det lidt hip som hap, om man producerer den ene eller den anden. Forstået på den måde, at er det de langsomtvoksende, forbrugerne vil have, ja, så er det dem, der bliver produceret.
Men det er, som om forbrugerne - og måske før dem mange toneangivende debattører - har gjort regning uden vært. Forstået på den måde, at man har ladet som om, at langsomtvoksende kyllinger ikke er dyrere at producere. Men det er de, og når det så materialiserer sig i form af højere priser på kyllingerne nede i køledisken, vandrer en del forbrugere alligevel tilbage til de billigere modeller. Især når økonomien er presset.
Det skal man ikke kritisere forbrugerne for, men hvem står tilbag med Sorteper?
Nogen skal fare i flæsket på en række af meningsdannerne og fortælle dem, at verden, som den ser ud for en højtlønnet akademiker med sit på det tørre i de københavnske kartoffelrækker, kun er en meget, meget lille flig af verden. Faktisk er de fleste danskere ikke højtlønnede med bopæl i hovedstaden.
Diskussionen mangler, og før den bliver taget, vil der vedblive med at være et kæmpe gab imellem, hvad nogen mener, at folk burde putte i indkøbskurven, og hvad der så rent faktisk ligger der.
