Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterer torsdag nye beskæftigelsestal, der viser, at nu er ledigheden lavest på landet. Men der er stadig behov for at stramme dagpengereglerne, siger han. Det skriver Avisen Danmark.
Da beskæftigelsen begyndte at krybe opad i årene efter finanskrisens rasen, var det især i København og de store bykommuner. Men nu viser nye tal, at opsvinget har ramt hele landet. Faktisk er ledigheden lavest i yderkommunerne. Det skriver avisen Danmark.
"Det er der flere grunde til", siger finansminister Kristian Jensen (V) til avisen Danmark.
"Regeringen har ført en mere aktiv landdistriktspolitik, hvor kommuner har fået større frihed. Landbrugspakken har skabt optimisme. Vi har gjort det lettere at drive virksomheder med afgiftslettelser og bedre bredbåndforbindelser", siger Kristian Jensen.
Beskæftigelsen, som er andelen af danskere mellem 18 og 64 år, som deltager på arbejdsmarkedet, faldt over en kam i årene under finanskrisen fra 2008 til 2011.
Mest voldsomt jo længere ud på landet, man kom.
Den faldt med næsten ti procent i yderkommuner, mens den blot faldt med et par procent i Storkøbenhavn.
Og da den begyndte at vende tilbage, var det Storkøbenhavn, der fik fremgang. Resten af kommunerne kom med op mod 2015 - undtagen yderkommunerne, der blev ved med at opleve faldende beskæftigelse.
Først nu er også yderkommunerne kommet med.
Antallet af registrerede arbejdsløse nu er lavest i yderkommunerne - her er der 3,6 procent ledige mod 4,4 i København. Samlet er ledigheden nede på 4,1 procent.
"Ledigheden er lav, men den er også for lav - billedet er lidt for rosenrødt", siger professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet til avisen Danmark.
"Der er stadig markante forskelle i væksten. Der flytter 1200 mennesker til København om måneden, mens folk flytter fra yderkommunerne. Og når det handler om antallet af ledige, fortæller Finansministeriet blot om de danskere, som er på overførselsindkomster. Dem, der er faldet ud og ikke er berettiget til kontanthjælp er ikke med i tallene. En stor del af dem bor i yderkommunerne. Yderkommunerne faktisk ikke er så meget med, som det ser ud til nu", siger Henning Jørgensen.
Arbejdsmarkedsprofessoren er inde i diskussionen om to forskellige måder at opgøre ledigheden på:
Den registrerede ledighed, der også kaldes bruttoledigheden, og som omfatter dagpengemodtagere og aktiveringsparate kontanthjælpsmodtagere.
Og AKU-ledigheden, hvor der også indgår danskere, der ikke modtager overførselsindkomster, men også f.eks. studerende, der i virkeligheden hellere ville have et arbejde.
I de aktuelle tal er der 117.000 bruttoledige, men 170.000 danskere, som opfatter sig som arbejdsløse.
4,1 procent bruttoledige og 5,9 procent AKU-ledige.
"Vi bruger de rigtige tal. Det har skiftende regeringer fastslået. Studerende kan sige, at de ønsker sig et job, men det gør dem jo ikke til arbejdsløse", siger Kristian Jensen.
