Nu forsøger Arla Danmark sig med mælk med smag

Arla lancerer en ny produktserie, der skal gøre drikkemælk mere populært.

I udlandet er ”flavored milk” et velkendt produkt, og nu er turen så kommet til det danske marked.

Den nye produktserie MLK er en mælkedrik, der består af økologisk minimælk, økologisk rørsukker og naturlige aromaer fra blandt andet hindbær og jordbær.

Ambitionen er at udfordre kategorien og at få fat i de danskere, der ellers ikke bryder sig om smagen af mælk, siger Jakob B. Knudsen, direktør for Arla Danmark.

"Vores erfaringer fra udlandet peger på, at der er et uforløst potentiale i at tænke mælk som mere end bare mælk. MLK er et eksempel på, hvordan vi ser flavored milk ind i en dansk kontekst. Økologi, naturlige aromaer og et minimum af tilsat sukker har været vores ledestjerne. Vi har samtidig hældt MLK på dåse for at gøre det let for forbrugerne at tage det med på farten – og dermed gøre det nemmere at træffe det sundere valg, når det skal gå lidt hurtigt", siger Jakob B. Knudsen.

For hver solgte dåse MLK Arla sælger, går der 10 øre til Arla Fondens MADlejr for 6. og 7. klasser.

I første omgang består serien af to smagsvarianter: MLK jordbær/hindbær og MLK karamel. Serien udvides med flere smagsvarianter i løbet af 2018.

MLK er hældt på dåse, så den er nem at have med på farten. Dåserne er lavet af 100 pct. genanvendeligt metal.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle