Nu kører han til Island på traktor

Først kørte du til Nordkap på din gamle Valmet 604 fra 1983 hjemme fra Vestsjælland. Hvorfor kører du nu afsted til Island?

»Da jeg kørte til Nordkap i 2017 var jeg forbi Valtras fabrik i Finland på vejen hjem. Her spurgte deres brand business manager, hvad jeg så skulle, når jeg kom hjem igen. Mine tanker gik først på høsten og mit arbejde derhjemme. Men han spurgte til næste rejse, og så sagde jeg Island. Jeg har beskæftiget mig meget med Island, og har kørt rundt deroppe med min familie for 20 år siden. Men der kunne vi ikke køre tværs over. Det regner jeg med, at jeg kan med traktoren, og så har jeg opdaget, at jeg kommer i kontakt med mange mennesker på en speciel måde på en traktor.«

Kunne du ikke bare cykle rundt deroppe i stedet?

»Det kunne jeg jo godt, og det ville sikkert også være sundere. Men det her er sjovere, lidt skævt og så er traktorer bare interessant. Hvorfor kan man ellers lave et blad som TraktorTech, der ikke drejer sig om andet?«.

Kurt Frederiksen drager fra Reersø i juni og forventer at køre 3.500 km på fem uger.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle