Nu kan du anmode kommunen om at frigive arealer til minivådområder

Fra 25. januar til 22. februar 2021 kan lodsejere og oplandskonsulenter anmode kommunerne om at frigive arealer, der ellers er udpeget til kommunale vådområder, til etablering af minivådområder i 2021.

Landbrugsstyrelsen har netop offentliggjort udpegningskortet, der viser, hvor lodsejere potentielt kan søge tilskud til at etablere minivådområder under næste ansøgningsrunde, der åbner igen i april 2021. 

Men er ønsket at anlægge et minivådområde på et areal, der allerede er udpeget til kommunalt vådområde, så kan man allerede nu anmode kommunen om at frigive arealet.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse. 

Kortet hedder 'Minivådområdekort 2021, før høring og frigivelse af arealer’.

Det er Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, der har leveret datagrundlaget til udpegningskortet til Landbrugsstyrelsen.

Areal udpeget til kommunalt vådområde

På udpegningskortet er arealer, der er klassificeret som opland til lavbund i ådal, som udgangspunkt reserveret til de større, kommunale vådområdeprojekter.

Som lodsejer kan man dog lige nu anmode sin kommune om, at de frigiver arealet. For at frigive arealet, skal kommunen senest den 22. februar 2021 sende en anmodning til Landbrugsstyrelsen. 

"Derfor anbefaler vi, at du hurtigst muligt sender din anmodning til din kommune, som vurderer din sag, og tager stilling til om et minivådområde vil være et bedre virkemiddel på det specifikke areal end et stort vådområde", skriver Landbrugsstyrelsen.

Styrelsen fremhæver også, at det er en god idé at planlægge en eventuel ansøgning allerede nu.

Tilskuddet til etableringen af et minivådområde er finansieret med EU-midler via Landdistriktsprogrammet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle