Nu kan du se, om du bliver ramt af krav om obligatoriske efterafgrøder

Landbrugsstyrelsen offentliggør i dag et kort i Internet Markkort, hvor man kan se, om man har marker inden for et område, hvor der kommer et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder.

Landbrugsstyrelsen er nu klar med et kort i Internet Markkort, der viser de områder, hvor der kommer et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder i 2020.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse. Her kan man se, om man har marker inden for et eller flere af de 28 kystvandoplande, hvor der kommer et krav.

Samtidig kan man også se en beregning af dit obligatoriske krav i sit Gødningskvote- og efterafgrødeskema. I skemaet kan man se størrelsen på sit krav i hektar, og om kravet allerede er dækket af de frivillige målrettede efterafgrøder eller alternativer.  

Kortet finder man under fanen "Markkort" I Tast selv-service under korttemaet "Målrettet kvælstofregulering".

Risikerer nedskrevet kvælstofkvote

Hvis ens krav ikke er dækket med frivillige efterafgrøder eller alternativer, har man nu mulighed for at indberette efterafgrøder eller alternativer frem til 10. september.

Hvis man ikke indberetter noget, nedskriver Landbrugsstyrelsen automatisk ens kvælstofkvote for planperioden 2020/2021.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle