Nu kommer regnen - på Sjælland kan det blive vildt

Maj måned har været usædvanlig tør. Men fra i eftermiddag kan der endelig blive anledning til at tage paraplyen med, hvis man skal ud at se til afgrøderne. Det melder DMI, der endda advarer om, at der kan blive farligt vejr med skybrud og torden.

"Et område med instabil luft bevæger sig fra Østersøen ind over det sydlige Sverige og i eftermiddag videre ind over Nordøstsjælland. I den instabile luft dannes regn- og tordenbyger, som kan være kraftige og give anledning til skybrud", skriver meterologerne.

DMI har udpeget København, Nordsjælland og Stevns som såkaldt blåt varselsområde. Her er der risiko for både kraftig torden samt skybrud med nedbør på mellem 15 og 25 mm regn på under en halv time.

"Placeringen af bygerne og de præcise nedbørsmængder er meget usikker, men risikoen for skybrud forventes størst fra i eftermiddag og frem til først på aftenen", lyder varslet.

Lørdag bliver det primært sjællænderne, der har risiko for at blive våde. Søndag og mandag forventer DMI dog også, at fynske og jyske afgrøder kan få glæde af byger.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle