Nu lander ny plan for problemulve: Sådan må de skydes

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har præsenteret et udkast til, hvordan problemulve skal defineres, og hvordan regeringen vil regulere ulven i Danmark.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har onsdag aften præsenteret et udkast til en ny definition af de såkaldte problemulve for de øvrige partier i Folketinget.

Udspillet giver i blå blok forhåbninger om, at det bliver lettere at skyde de ulve, der skaber utryghed i dele af befolkningen i Vestjylland.

Det skriver Altinget, som er i besiddelse af udkastet.

I det netop forlagte udkast lægges der blandt andet op til, at man kan sætte ind over for ulve, der angriber husdyr eller er til fare for menneskers sikkerhed. I yderste konsekvens må ulven skydes.

I udkastet lægges der op til, at grænsen for, hvornår den ellers fredede ulv er så stort et problem, at den kan skydes, skal rykkes.

Eksempelvis vil det være muligt at skyde ulven, hvis den gentagne gange kommer inden for 50 meters afstand af menneskelig beboelse, eller hvis den gentagne gange forcerer et "ellers volholdt hegn" for at dræbe husdyr.

Det er dog ikke så nemt

Til Jyllands-Posten har miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann Jensen onsdag aften udtalt, at der er en tale om en skærpelse af reglerne.

»Vi skal have en tydeligere definition af, hvornår en ulv optræder problematisk og unaturligt, og hvornår vi så kan regulere den - altså skyde den,« siger ministeren, der torsdag vil præsentere tiltagene på et debatmøde i Ulfborg i Vestjylland, til avisen.

Tilladelsen til at skyde ulven vil kræve helt konkret dokumentation fra borgere eller landmænd og derudover også en endelig godkendelse fra myndighederne.

Helt konkret skal reglerne for problemulve ændres på to områder:

Først og fremmest er det de "nysgerrige problemulve", som ministeren kalder dem, som mister den naturlige skyhed og mindst to gange kommer inden for 50 meter af eksempelvis beboelse, legepladser eller institutioner.

Det andet område er ulve, der forcerer velholdte hegn og angriber husdyr.

For at få grønt lys til at skyde en pågældende ulv er det dog et krav, at man skal kunne dokumentere, at der er tale om den selvsamme ulv i hvert tilfælde, enten via fotodokumentation eller DNA-spor.

"Der gælder de samme regler som ved almindelig bevisførelse. Du er nødt til at kunne dokumentere på den eller anden vis, at der er tale om den samme ulv," siger han til Jyllands-Posten.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle