Nu ligger kravene til husdyrefterafgrøder fast for det kommende år

Der er kommet styr på husdyrefterafgrødekravene for planperioden 2018/2019, som nu ligger fast.

Landbrugsstyrelsen har netop fået fastlagt de sidste detaljer omkring husdyrefterafgrødekravene for planperioden 2018/2019.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en meddelelse.

Det betyder, at du nu kan få hjælp til at beregne et vejledende krav for, hvor mange husdyrefterafgrøder du skal etablere på din bedrift i efteråret 2018/2019.

På Landbrugsstyrelsens hjemmeside under husdyrefterafgrøder kan du finde et beregningsværktøj.

Da det det ikke er alle oplande, der har et krav om etablering af husdyrefterafgrøder, kan du i første omgang se på oversigtskortet om din bedrift ligger i et udpeget område.  

Sådan kan du se dit husdyrefterafgrødekrav

Du kan se procentkravene for de enkelte oplande i Internet Markkort (IMK).

Det gør du ved at gå ind i Tast Selv-service, åbne din grundbetalingsansøgning og benytte din markindtegning på IMK.

Her kan du slå kortlaget ”Natura 2000 oplande - husdyrefterafgrødekrav” til under temagruppen ”Husdyrefterafgrøder”.

Af kortlaget fremgår der et efterafgrødekrav for alle oplande. Det gælder for virksomheder, der i planperioden har anvendt over 80 kg N i organisk gødning pr. ha harmoniareal.

Kravet er ca. halvt så stort for bedrifter, der har anvendt mellem 30 og 80 kg N i organisk gødning pr. ha harmoniareal.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle