Landbruget, mejerier og slagterier med mere er klemt i forhold til arbejdskraft. Derfor foreslår regeringen en række lempelser for udenlandsk arbejdskraft.
Udenlandske praktikanter, der skal i praktik ved landbruget, skal ikke behandles skrappere end udenlandske praktikanter i andre erhverv. Det er baggrunden for et af de forslag, som regeringen fremlagde i sidste uge, som skal gøre det lettere for landbruget at ansætte udenlandsk arbejdskraft.
Ifølge Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har landbruget brug for praktikanter og kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, og det vil regeringens udspil kunne hjælpe med.
»Landbruget gør en stor indsats, når det handler om at uddanne nye landmænd. Det gælder også praktikanter fra udlandet. Der er ingen grund til, at praktikanter på det grønne område skal stilles ringere end på andre områder. Det gør vores forslag op med«, siger hun.
Det handler om sprogtest, om varighed af opholdstilladelsen, om alderskrav, og om hvor vidt man stadig skal være under uddannelse.
Samtidig foreslår regeringen at ændre den såkaldte beløbsordning. Den går ud på at man, hvis man kan dokumentere, at man har et job til en årsløn på 418.000 kr. årligt, kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, uanset at man ikke er fra et EU-land. Den ordning vil lempes, så folk fra de lande, Danmark handler mest med, kan få opholdstilladelse, hvis de tjener mindst 330.000 kr.
»Når man ser på landbruget og fødevareklyngen, er de klemt i forhold til arbejdskraft. Manglen bliver ikke mindre. Hvis vi skal kunne holde den standard, vi har i dag, skal vi have dygtige hænder udefra«, lyder begrundelsen fra Inger Støjberg.
Godt tiltag
Regeringens udspil om international arbejdskraft kommer på et godt tidspunkt, mener Landbrug & Fødevarer.
Mere end hver fjerde virksomhed i agro- og fødevareindustrien melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, og det samme gør sig gældende for hver femte landmand.
»Det går godt i Danmark, og rigtig mange danskere er i job. Desværre er bagsiden, at det sætter et yderligere pres på erhvervets muligheder for at skaffe arbejdskraft. Det er - nu mere end nogensinde - vigtigt, at vi får bedre mulighed for at rekruttere uden for landets grænser«, siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer og fortsætter:
»Ellers risikerer vi, at virksomhederne ender i en situation, hvor de bliver tvunget til at sige nej til ordrer og eksportaftaler«.
L&F roser derfor også regeringens forslag om at sætte beløbsgrænsen ned, samt beslutningen om at annullere kravet om, at der skal oprettes en dansk bankkonto.
Det er især faglært arbejdskraft som mejerister, slagtere, smede, elektrikere og mekanikere, at fødevareklyngens virksomheder mangler.
Faktaboks
Lempeligere regler for udlændinge
- Krav om sprogtest afskaffes: I dag skal landbrugspraktikanter, der kommer fra lande uden for EU, bestå en sprogtest for at få tilladelse til at være praktikant i Danmark. Den prøve afskaffes.
- Krav afskaffes: Kravet om, at ansøger skal være under uddannelse, hvis de skal være landbrugspraktikanter, afskaffes. Praktikophold kan altså supplere en allerede afsluttet uddannelse.
- Aldersgrænsen hæves til 35 år: I dag kan landbrugspraktikanter kun få opholdstilladelse, hvis de er højst 30 år. Den aldersgrænse hæves til 35 år.
- Længere opholdstilladelse: I dag får en landbrugspraktikant en opholdstilladelse i 12 måneder. Den vil fremover gives for op til 18 måneder.
- En ny beløbsordning for investeringslande: I dag gælder en beløbsordning, så folk, der kan tjene 418.000 kr. årligt, kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, selv om de ikke er fra EU-lande. Regeringen foreslår en ny beløbsordning med en beløbsgrænse på 330.000 kr. for arbejdstagere fra tredjelande, der er på top 30 over lande, der har det største investeringsflow til og fra Danmark.
- Det få betydning for arbejdskraft fra: USA, Singapore, Kina (inklusiv Hongkong), Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland.
