Nu skal Cemos også hjælpe chafføren på Claas' traktorer

Claas vil øge effektiviteten ved at lade Cemos foreslå ændringer for traktorføreren under kørslen.

Cemos og Cemos Automatic har indtil nu været forbeholdt piloter på Claas Lexion mejetærskere. Nu tager Claas skridtet videre og lancerer Cemos på traktor-siden. Dermed får chaufføren fremover mulighed for at trække på forslag fra Cemos, der både kan komme med forslag til dæktryk, liftindstillinger og minde om at slå firehjulstræk og differentialespærre til.

- Ingen kan slå Cemos. Vores to testpiloter har prøvet, fortæller Alexander Reinhardt fra Claas, som i øjeblikket fortæller om systemet på Agritechnica.

I praksis skal føreren vælge sit redskab, hvordan det er monteret, hvilken type dæk traktoren køre på, og hvilken type ogave, der er tale om. Dernæst kan systemet under kørslen komme med forslag til at gøre traktoren mere effektiv.

Eksempelvis foreslår traktoren, at man skal hæve liften en smule under pløjning med en liftmonteret plov for at lægge mere vægt over på traktorens dæk og mindste hjulslippet.

- I første omgang er systemet tiltænkt til jordbearbejdning. For det er der, vi får de største besparelser, fortæller Martin Holm Thomsen, produktspecialist, Danish Agro Machinery, den danske importør af Claas.

 

Emneord

Agritechnica

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle