Nu skal kalvene til slagtning: Slagteri løfter kalvenotering igen

Dansk Kalv noteringen løftes igen for at sikre råvaregrundlaget til nytår.

Selvom coronapandemien blusser op igen og arrangementer aflyses flere steder på i Danmark og i udlandet, så mangler Danish Crown Beef fortsat dyr at slagte for at tilfredsstille efterspørgslen.

For at sikre råvaregrundlaget til nytårshandlen løftes Dansk Kalv noteringen derfor igen i dag med 25 øre pr. kg. Og bønnen er klar fra slagteriet: Send kalvene nu, så efterspørgslen kan efterkommes.

"De dyre udskæringer af kalv kommer tilbage ”på mode” lige efter jul og især til nytår, hvorfor vi som tidligere meldt ud hæver noteringen på Dansk Kalv i ugerne 47-50. Generelt set er vi rigtig pænt dækket ind forud for de aftalte nytårskampagner. Ser vi udover de danske grænser, buldrer Sydeuropa og Canada fortsat derudaf," siger Henning Sønnichsen, salgsdirektør i Danish Crown Beef.

Ifølge Henning Sønnichsen kan nogle indkøbere være nervøse for at købe for stort ind, hvis arrangementer må aflyses i den kommende tid. Men det har ikke stor betydning for forretningen, slår han fast.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle