Nu skal kartoffelavlerne betale sortsafgift

Sortsejere vil opkræve afgift af egne læggekartofler.

Forædlerafgift på brug af egne læggekartofler er hidtil ikke blevet udnyttet af ejerne af kartoffelsorter, men sortsejerne vil fremover gøre brug af deres ret til at opkræve afgiften, oplyste formanden for Specialudvalget for Kartofler, Carl Heiselberg, i forbindelse med Årsmødet i Herning.

Der skal også betales forædlerafgift på brug af eget korn til såsæd, men her har det vist sig vanskeligt at få alle arealer med.

Specialudvalget for Kartofler har imidlertid udtænkt en model, som går ud på, at Dansk Landbrug fra Plantedirektoratet og Direktoratet fra FødevareErhverv får oplyst størrelsen af kartoffelarealerne hos alle avlere. Bedrifter med mindre end 5,3 hektar med kartofler er ifølge bekendtgørelsen fritaget for afgift.

På det grundlag kan Landbrugets Kartoffelafgiftsfond nemt udsende opkrævning til alle avlere, hvorefter avleren selv skal oplyse, hvilke arealer, der dyrkes med indkøbt læggemateriale, hvor afgiften er betalt, hvilke arealer, der dyrkes med Bintje, Saturna eller andre frie sorter uden afgift og endelig, hvilke arealer, der dyrkes med egen opformering.

100 -175 kr. pr. hektar

Forædlerafgiften for konventionelle kartofler er typisk 16 kr. pr. hkg, men ved brug af eget læggemateriale er afgiften 50 procent. Hvis der lægges 25 hkg pr. hektar, er afgiften altså cirka 200 kr. pr. hektar.

I Specialudvalget har man foreslået beløb på 100 kr. pr. hektar for stivelseskartofler og 175 kroner pr. hektar for andre sorter - forudsat, at man får en smidig model, som kan få alle arealer med ud over de frie sorter. Alle sortsejere står bag forslaget, oplyste direktør Lars Buch, Landbrugets Kartoffelfond Vandel på Årsmødet.

lbs

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle