Forår betyder gensyn med viben - men den skal hjælpes med gode levesteder.
Så er det forår igen, og dermed kan man møde en af agerlandets karakter-arter, nemlig viben. Men fuglen har brug for en hjælpende hånd i marken.
For vibens karakteristiske parringsflugt og særlige kald er desværre blevet et sjældent syn gennem de seneste 50 år.
Opgørelser viser, at i Danmark er viben gået tilbage med cirka 75 procent siden midten af 1970erne.
Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse i forbindelse med, at man har relanceret kampagnen 'Sammen om at hjælpe viben'.
Tilbagegangen skyldes hovedsagelig mangel på gode levesteder for vibens unger, og en af årsagerne til dette er den ændrede arealanvendelse i landbruget.
Så selv om der stadig er viber at se og høre i landbrugslandet, er der behov for en indsats for at standse yderligere tilbagegang i de lokale vibebestande, mener L&F.
Relancering
Tilbage i foråret 2019 lancerede Landbrug & Fødevarer sammen med Dansk Ornitologisk Forening kampagnen 'Sammen om at hjælpe viben'.
Kampagnen bliver i år relanceret med formålet om at skabe opmærksomhed på fuglen, så endnu flere landmænd vil huske at tage hensyn til den i forårets markarbejde – særligt de, som har viben på deres arealer, eller som har haft den inden for de seneste 10 år.
- Det er godt at få fokus på viben igen. Det er en flot og karakteristisk fugl i agerlandet, og vi landmænd kan virkelig gøre en aktiv indsats for at hjælpe den på vej, siger viceformand i L&F, Lone Andersen.
Nye CAP-regler giver nye muligheder
I forbindelse med kampagnen er der lavet en række anbefalinger i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Seges.
Anbefalingerne bygger på frivillige tiltag, som kan gennemføres uden, at man som landmand kommer i konflikt med øvrige regler. Med implementering af den nye landbrugsreform (CAP) i år, er der fulgt nye regler, men også nye muligheder, i forbindelse med at lave tiltag på markerne til gavn for viben og dens venner.
- Det er rigtig godt at få fortalt, hvad man som landmand kan gøre for viben. De vibevenlige tiltag er konkrete og praktiske tiltag, som de fleste landmænd kan udføre i et eller andet omfang. Vi håber jo at kunne hjælpe viben ved at få udbredt kendskabet til hvad man kan gøre, til så mange landmænd som muligt, siger Lone Andersen.
Udover anbefalinger (se faktaboks) er det især småbiotoper, der kan anvendes aktivt til gavn for viben.
Vibepletter eller lærkepletter, kan være udvintringspletter eller våde pletter i marken og kan anvendes som småbiotoper. En småbiotop er et ikke-produktivt element uden landbrugsaktivitet.
Der er forskellige regler for, hvordan man kan etablere småbiotoper, alt efter om de indgår som en del af GLM8-kravet, i bioordningen biodiversitet & bæredygtighed eller udlægges på øvrige grundbetalingsberettigede arealer. En småbiotop må være op til 1 hektar og er den over 100 kvadratmeter, skal den indtegnes på markkortet i ansøgningen. Der er også krav til hvor stor en andel af markens areal småbiotoperne maksimalt må fylde.
Forskellige måder du kan hjælpe viben på
Vibe-kampagnens anbefalinger er målrettet omdriftsarealer, eng- og græsarealer og større lavbunds- eller vådområdeprojekter. Fælles for alle tre grupper af anbefalinger er, at det er vigtigt at tage hensyn til vibens reder, æg og unger her i foråret. Det gør man blandt andet ved at:
- Komprimere perioden med markarbejde sådan, at alt forårets markarbejde foretages samlet. Så der f.eks. tromles i umiddelbar forlængelse af såning, eller at græsmarker jævnes og tromles tidligst muligt og meget hurtigt efter hinanden. På den måde forstyrrer man mindst muligt i yngleperioden.
- Genskabe egnede ynglelokaliteter for viberne. Tilbagegangen for viben skyldes især, at der i dag er færre afgræssede engarealer, at vinterafgrøder er blevet mere udbredte, og at våde pletter på enge og omdriftsarealer i højere grad drænes tørre.
- Tilsammen betyder de ændringer, at vibernes unger har svært ved at finde føde og overleve. Samtidig kan vibernes æg og unger også lettere blive bytte for rov- og kragefugle.
/ubi
