Forhandlingerne til de kommende fem års pesticidstrategi er blevet indledt. Regeringen ventes at præsentere sit udspil på fredag. Viceformand i L&F, Thor Gunnar Kofoed forventer landbruget bliver kvitteret for lavt forbrug.
På fredag bliver bolden igen givet op til endnu en politisk kamp på landbrugsområdet. Her forventes det, at regeringen præsenterer sit udspil til de næste fem års pesticidstrategi. I bund og grund handler det om, hvilke initiativer, man skal tage for at sænke miljøbelastningen fra pesticider.
Første møde om pesticidstrategien blev afholdt fredag i sidste uge, hvor alle partier på Christiansborg var inviteret med. De egentlige forhandlinger går først i gang, når regeringen har præsenteret sit udspil.
Fra Landbrug & Fødevarer lyder det fra viceformand, Thor Gunnar Kofoed, at han ikke forventer, at regeringen kommer med forslag, der kommer til at betyde store dramatiske ændringer i forhold til det, som vi kender i dag.
"Vi har det laveste pesticidforbrug i Europa ud fra den produktion, som vi har i Danmark".
"Jeg forventer, at regeringen vil kvittere for, at landbruget har reduceret sin pesticidbelastning rigtig meget i de senere år", siger viceformanden.
PBI er faldet
Kigger man på den såkaldte pesticidbelastningsindikator, forkortet PBI, som er et mål for den potentielle belastning af sundhed, natur og grundvand fra pesticider, og som er helt centralt i de politiske forhandlinger om pesticidstrategi, så er den lige nu langt under det mål, som blev ved den seneste politiske aftale.
I den politiske aftale fra 2017 blev der sat et mål for PBI på 1,97, men den er ved den seneste opgørelse på 1,57.
Forhandlingerne på fredag bliver dog stadigvæk skudt i gang efter, at der igennem de seneste år er fundet flere problematiske stoffer i grundvandet. Stofferne er især nedbrydningsprodukter fra midler, der for længst er blevet forbudt i landbruget eller stammer fra midler, der slet ikke har været anvendt i landbruget.
Det til trods har især regeringens støttepartier op til de kommende pesticidforhandlinger især krævet stramninger for landbrugets nuværende brug af pesticider. Det sker som regel med henvisning til et forsigtighedsprincip.
Drop forbud
Det har blandt andet vakt stor kritik af regeringen, når eksempelvis kartoffel- eller frøavlere har fået dispensation til at bruge reglone, som er et middel, der indeholder et aktivstof, som ellers er forbudt i EU.
"Jeg håber, at politikerne kommer til at tage hensyn til, hvilke brancher det der, som de rammer med de forskellige tiltag, som der kommer", siger Thor Gunnar Kofoed, der tilføjer:
"Jeg håber ikke man kommer til at gribe til forbud mod produkter. Forbud mod et produkt virker mere uhensigtsmæssigt end restriktioner", siger han.
Ikke lagt op til det vilde
Fra Venstre lyder det fra miljøordfører Jacob Jensen, at han glæder sig til at se regeringens udspil.
"Nu har jeg kun hørt ”vandrørssnak” ind til videre. Og vandrørene siger ikke, at det er det vilde og voldsomme, men nu må vi se".
"Vi har jo at gøre med en regering, som i princippet kan blive afhængig af at skulle give indrømmelser til venstrefløjen. Og det en fløj som måske tænker i forbud og så videre", siger Jacob Jensen.
Han forklarer, at Venstre vil gå ind til forhandlingerne med fokus på blandt andet godkendelsesproceduren for nye pesticider.
"Vi skal se på om man ikke kan gøre det mere smidigt".
"Forstået på den måde, at det er her, som vi kan se, at der er noget udvikling på det her område. Vi kan se, at der er nye midler, som er mindre ”tunge”. Altså bionedbrydelige og så videre. Det er nye teknologier, som man bare ikke kan få godkendt i Danmark på grund af al for lang sagsbehandlingstid", siger Jacob Jensen, der fortæller, at han har hørt om, at der kan være op til tre års ventetid.
Ved den seneste aftale for en pesticidstrategi fra 2017 var det et tæt på enigt Folketing, som stod bag. Fra Thor Gunnar Kofoed lyder det, at han også denne gang håber på en bred aftale, ligesom det i øvrigt også var tilfældet ved landbrugsaftalen for et par måneder siden.
