Nu tidligere minkavlere skal vedligeholde tomme farme i årevis

Der er endnu ikke nedsat en taksationskommission, der skal vurdere de tomme minkfarme, så avlerne kan få en erstatning. Kommissionen skal bruge minimum tre år på arbejdet, når den er nedsat.

Det kommer mindst til at tage tre år at vurdere landets tomme minkfarme, så de nu tidligere avlere kan få deres erstatning.

Det er vel at mærke fra den dag, den nødvendige taksationskommission er blevet nedsat, og det er den ikke endnu, skriver Danmarks Radio. Derfor går der flere år, hvor minkfarmerne skal vedligeholde deres farme, så de får den bedst mulige pris.

"Det giver ingen mening. Det er spild af vores ressourcer og samfundets ressourcer, at vi skal vedligeholde noget, der skal fjernes", siger tidligere minkavler Jens Friis Jørgensen fra Holstebro til DR.

Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) udtaler, at man er parat til at bruge kreative løsninger som foto- og videodokumentation, men at der ikke er medarbejdere nok.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle