NutriFair udvider standarealet

NutriFair udvider nu det samlede standareal for at give plads til endnu flere udstillere til jubilæumsmessen i uge tre.

NutriFair bliver endnu en gang centrum og samlingssted for landbrugets beslutningstagere i uge tre, hvor messecentret fyldes med både gengangere såvel som førstegangsudstillere og selvfølgelig rigeligt med vareprøver og produkter til de besøgene husdyrproducenter. 

"Vi vil igen i år sørge for, at facilitere de bedste vilkår for det personlige og faglige møde mellem fagfolk,” fortæller NutriFairs projektleder Ida Brøgger Hahn i en pressemeddelelse.

Blandt udstillerne finder man blandt andet virksomheden Jorenku.

"Vi glæder os til igen at kunne samles i branchen og møde vores kunder fra både ind- og udland,” lyder det fra Jorenkus adm. direktør Johnni Pedersen. 

Virksomheden har været med siden NutriFairs begyndelse og været med til at forme messen til det, den er i dag. 

”NutriFair er networking på højt plan, hvor de relevante landmænd, beslutningstagere, konsulenter og foderstoffer fra hele landet deltager,” lyder det fra Johnni Pedersen, der også sidder i messekomitéen for NutriFair.

NutriFair bliver den første landbrugsmesse i Danmark, der slår dørene op efter Corona, og det kan mærkes hos arrangørerne. For tredje gang i planlægningsfasen er arealet udvidet, så der nu er plads til endnu flere udstillere.

”Vi kan virkelig mærke, at virksomhederne og beslutningstagerne har manglet et mødested under Corona-nedlukningen. Vi har derfor udvidet endnu engang, både for at gøre plads til flere deltagere, men også fordi flere virksomheder har ønsket et større standareal,” forklarer Ida Brøgger Hahn. 

Sætter fokus på bioenergi og klimateknologier

Bag kulisserne er sidste hånd ved at blive lagt på programmet. Her vil der igen i år være et område af messen, der er dedikeret til bioenergi, hvor NutriFair stabler et mini-konferenceområde på benene. På den tilhørende scene vil besøgende kunne høre foredrag og overvære paneldebat. 

”For at sikre både en høj aktualitet og en den høje faglighed, som NutriFair er kendt for, arbejder vi sammen med en stærk bioenergigruppe. Gruppen består af Aalborg Universitet, Foreningen Biogasbranchen, Food og Bio Cluster Danmark, Fremsyn og Bioenergi Magasinet. Deres fokus vil være at italesætte samspillet mellem landbruget og biogassektoren og deres bidrag til den samfundsmæssige udvikling mod en grønnere fremtid,” fortæller Ida Brøgger Hahn.

Om onsdagen vil Fremsyn og Aalborg Universitet lægge fokus på bæredygtig bioenergi, og torsdagens program står den landsdækkende klyngeorganisation for fødevarer og bioressourcer Food & Bio Cluster, for:

”Vi zoomer ind på de teknologier, der skal hjælpe landbruget til at blive klimaneutrale – det kan være foderadditiver, en ny måde at behandle husdyrgødning på, eller biogas i kombination med Power-To-X,” forklarer Teamleder for bioressourcer ved Food & Bio Cluster Thorkild Qvist Frandsen.
 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle