Regeringen er sammen med flere støttepartier klar med første del af planen for at forvandle dyrket kulstofrig lavbundsjord til natur. I første omgang er der afsat 600 mio. kr.
Fra i år og til 2022 er der afsat lige godt 600 mio. kroner til udtage kulstofrig lavbundsjord.
Det er planen fra regeringen, der sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet nu er klar med for at omlægge kulstofrig lavbundsjord med landbrugsdrift til natur. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Drænede såkaldte kulstofrige lavbundsjorde bidrager med en stor udledning af CO2 til atmosfæren. Ved at stoppe landbrugsdriften og gøre dem våde igen, kan man nedbringe CO2-udledning markant.
Indsatsen er en del af regeringens ambition om at sænke udledningen af klimagasser med 70 procent i 2030.
"Det er til gavn for landbruget, fordi de bliver kompenseret for at udtage marker, der i dag udleder klimagasser, og de kan eventuelt få ny jord i bytte. Det er til gavn for naturen, fordi vi får mere af den. Men først og fremmest er det til gavn for klimaet, fordi vi forvandler nogle særligt klimabelastende marker, og laver dem om til natur, som er klimavenlig, ved at holde på CO2", siger miljø- og Fødevareminister Mogens Jensen (S).
"Udtagning af lavbundsjorde har været efterlyst af erhvervet selv, og jeg forventer på den baggrund, at der vil blive stor søgning til ordningen. Dansk landbrug skal være grønnere og mere klimavenligt, og det her er et meget vigtigt skridt i den retning", fortsætter Mogens Jensen.
Tre spor
Udtagningen er en flersporet indsats, hvor man kan finde den rigtige vej til udtagning alt efter landmændenes præferencer, oplyser ministeriet.
- Spor 1: Der afsættes 255,5 mio. kroner til Miljøstyrelsen til en ny national tilskudsordning som vil give mulighed for engangskompensation til lodsejere, der går med i projekterne og stopper med at dyrke marker, der ligger på lavbundsjorder. Ordningen kan søges af kommuner, lodsejere og fonde.
- Spor 2: Der afsættes 329 mio. kroner til Naturstyrelsen der umiddelbart kan gå i gang med at lave projekter overalt i landet, hvor der er lavbundsjorder, der er egnet til udtagning.
- Endelig afsættes 17,3 mio. kroner til opbygning af mere viden om effekten af udtagning af lavbundsjorder for at sikre en løbende forbedret viden om hvilke jorder, der bedst og hurtigst kan udtages.
De 600 mio. kroner er en del af en samlet bevilling på to mia. kroner, som på finansloven sidste år blev afsat til at udtage lavbundsjord i perioden 2020-2029.
Hvordan resten af pengene skal bruges, skal aftales inden 2023, oplyser ministeriet.
Samlet set vil der bliver udtaget omkring 15.000 hektar lavbundsjord, hvilket svarer til et område på størrelse med Samsø. Det vil reducere udledningen af skadelige klimagasser med 0,27 millioner ton årligt.
Udover de i alt to mia. kroner, der sidste år blev afsat på finansloven, er der også årligt afsat 65 mio. kroner til udtagning af lavbundsjord gennem EU's Landdistriktsprogram.
Faktaboks
- 171.000 hektar er kulstofrige lavbundsjorder (landbrug).
- Reduktionen vil være 0,27 mio. t CO2 ækvivalenter i 2030 og forventes at omfatte ca. 15.000 hektar.
- Indsatsen er over 10 år. Udkast til bekendtgørelse om indsatsen forventes sendt i høring i næste uge.
