Ny Arla-rapport viser, hvor voldsomt et no-deal brexit kan ramme

Det bliver voldsomt dyrt, når Storbritannien forlader EU, viser ny Arla-rapport fra London-eksperter. Alene at deklarere told kan løbe op i 32,5 mia. danske kroner - årligt.

Brexit - uanset dets form som no-deal eller med handelsaftaler - bliver voldsomt dyr for fødevareindustrien.

Så klart kan en ny rapport, som Arla Foods i UK har bestilt fra anerkendte eksperter på London School of Economics, gøres op.

Rapporten er en gennemgang af de mange scenarier, der kan komme ud af skilsmissen mellem Storbritannien og EU.

Og lad det være sagt med det samme: Der er ikke mange lyspunkter. Tværtimod nævner eksperterne, at selv de bedste scenarier med aftaler og ordnede handelsforhold, vil medføre store ekstraomkostninger til de mange papirer og tolddeklarationer, der skal udfærdiges, når varer fremover krydser grænserne.

Selv i det bedste scenarie, hvor der indgås en aftale, vurderer forskerne, at importangivelser - altså de papirer, der skal udfærdiges og kontroller, der skal gennemføres, når varer skal flyttes ind eller ud af England - vil koste dyrt.

Faktisk forventer forskerne, at det vil koste handlende fra både Storbritannien og EU cirka 4 mia. pund årligt. Det svarer til 32,5 mia. kroner i dagskurser. Hvert eneste år.

Dertil vil så komme de reelle toldsatser, hvis ikke der nås en aftale om at tage varer fri for told.

Vil reducere samhandel alvorligt

Som konsekvens vil de ekstra omkostninger reducere den ellers omfattende handel over den engelske kanal, skriver forskerne fra det britiske universitet:

"Vores rapport viser, at forbrugere i Storbritannien er stærkt afhængige af produkter med oprindelse i EU, hvor 40 procent af alt forbrug af fødevareprodukter i Storbritannien kommer fra EU-lande", lyder det i hovedkonklusionerne, hvor det slås fast, at netop fødevare- og drikkevaresektoren vil blive "særligt alvorligt ramt i et Brexit-scenario uden aftale".

Forskerne forventer, at den gennemsnitlige britiske fødevareeksport til EU på lang sigt kan blive reduceret med næsten to-tredjedele - altså 63,2 procent, hvis der ikke opnås en aftale. Derimod vil det "kun" være en fjerdedel af eksporten, der vil forsvinde, hvis der opnås en aftale.

EU's fødevareeksport til Brexit-landet vil blive reduceret med gennemsnitligt 61,7 procent, hvis der ikke opnås en aftale, mens en frihandelsaftale, vil reducere med 22,6 procent.

Altså vil samhandlen - som Arla og andre fødevareproducenter i den grad lever af - blive væsentligt udfordret, melder rapporten. Den påpeger samtidig, at de øgede omkostninger til de nye kontroller, papirer og eventuelt også toldsatser, kun kan lande hos forbrugerne.

I en pressemeddelelse om rapportens udgivelse, påpeger koncernchef i Arla og næstkommanderende i direktionen for selskabet, Peter Giørtz-Carlsen, da netop også at Arla ønsker en aftale om frihandel.

For mælkeprodukter gælder det, at 15 procent af det britiske forbrug importeres, heraf stort set det hele fra EU.

Arla er også en væsentlig eksportør af varer til Storbritannien, hvor en fjerdedel af selskabets omsætning skabes. Det skyldes, at en række varers produktion er samlet på få, centrale mejerier. For eksempel skyr produceres  som hovedregel i Tyskland og sendes til markederne i blandt andet Danmark og England, mens smør- og mozzarella til dels er samlet på danske mejerier og så eksporteres herfra.

Netop derfor har Arla også flere gange omtalt brexit som den suverænt største trussel mod selskabet. Og så sent som ved halvårsregnskabet i august, erklærede topchef Peder Tuborgh, at der "absolut intet positivt kan komme ud af Brexit".

Kan ikke bare producere selv

I rapporten fremgår det, at de britiske forbrugere har en forventning om, at landet let vil kunne erstatte de importerede varer med lokal produktion. Dette vurderer forskerne dog langt fra vil være tilfældet.

"EU-producenter overvejer mulighederne for at flytte produktionen til Storbritannien for at undgå told, men i mange tilfælde er det ikke muligt at øge kapaciteten på de nuværende anlæg, og bar marks-investering tager 2-3 år med mindst lige så store investeringer. Det kan således ikke være en løsning for kortvarige forstyrrelser", påpeges det.

Efter flere udskydelser ventes Storbritannien at forlade EU ved udgangen af 2020. Der forhandles fortsat om en aftale for de fremtidige samhandelsvilkår mellem parterne.


 

 

Emneord

brexit

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle