Ny fødevarehub vil udfordre fødevareerhvervet

Vækstfonden, SEGES, Frej og AgriKom skaber en ny fødevarehub, der vil samle dygtige fagfolk fra fødevareerhvervet.

Landmænd og fagfolk fra fødevareerhvervet kan snart under en ny en formel ramme dele viden om blandt andet innovative forretningsidéer.

Vækstfonden, SEGES, Tænketanken Frej og AgriKom står bag en ny fødevarehub. Det er et netværk, hvor målet er at skabe et rum, hvor erhvervet udfordres, lyder det fra de fire stiftere.

"Hubben samler mennesker, som tror på fremtiden og som vil fremtiden. Den er et forum, hvor inspiration er i centrum, og hvor der er mulighed for at udtænke nye, innovative forretningsideer, som vi efterfølgende hjælper med at gøre konkrete og implementerbare", fortæller afdelingsleder i SEGES, Kristian Skov.

Første møde i september

Første møde i Hubben afholdes til september, og blandt dem, der allerede har medgivet, at de vil være en del af Hubben, er landmand og daglig leder for Clausen Agro, Mads Clausen.

"I landbruget skal vi kigge fremad og arbejde på nye løsninger sammen, og det gør vi bedst ved at samle de mennesker indenfor erhvervet, der er fremsynede. Vi arbejder bedst, når vi arbejder sammen, så det skal vi gøre. Der er ingen grund til, at vi graver det samme hul to gange", siger Mads Clausen ifølge en pressemeddelelse.

Ejer af Rosenfeldt, Nicolai Tillisch, er også blandt Hubbens første medlemmer. Han ser frem til, at Hubben vil bidrage med nye vinkler på fødevareerhvervet:

"Vi er dygtige landmand, og det skal vi blive ved med at være. Derfor er vi nødt til fortsat at udvikle vores erhverv. Både fordi det er gavnligt for os selv, og fordi samfundet bevæger sig, og der skal vi kunne følge med. Hvis vi tilmed selv er med til at finde løsningerne, frem for at tingene bliver bestemt andet sted fra, vil vi opleve store fordele".

KRæver stor forandringsparathed

Hubben henvender sig til landmænd, rådgivere og direktører, samt andre indenfor fødevareerhvervet, som har en stor grad af forandringsparathed, og er villige til at tænke nye forretningsmodeller ind i deres strategi. De fire partnere er nu i fuld færd med at finde medlemmer, og medstifter af Frej, Iben Krog Rasmussen kan allerede nu se, at der tegner sig et billede af den type fagfolk, der ønsker at deltage:

"Det er de mest ambitiøse mennesker, som jeg har mødt på min vej. Det er dem, der gerne vil udvikle og drive erhvervet. Det er dem, der går forrest i udviklingen, og både har en forretningsmæssig og erhvervsmæssig kunnen til at udvikle landbruget", lyder det fra Iben Krog Rasmussen.

Faktaboks

Den nye fødevarehub

Hubben er skabt i et samarbejde mellem Vækstfonden, SEGES, Tænketanken Frej og AgriKom og finansieres gennem brugerbetaling.

Hubben mødes fem gange i løbet af et år, og har en tilknyttet taskforce, som skal understøtte og modne ideerne mellem møderneDet er en præmis for Hubben, at indlæg og inspiration kommer fra andre brancher og erhverv en landbrugs- og fødevareerhvervet.Læs mere om Hubben på fremtidshub.dk

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle